Vores fjerde far (1951)

Sammenhængende film:
Hold fingrene fra mor (1951)
Vores fjerde far (1951)

Den danske maler, tegner og forfatter Sys Gauguin skrev i 1951 manuskripterne til de to sammenhængende film om Lulu Vänner (Berthe Qvistgaard), en aleneskilsmissemor til fire. Særligt den første film "Hold fingrene fra mor" var vovet i sin skildring af en kvinde, der har gjort sig fri af sine mandspersoner, og begge film var tematisk en forsmag på Far til fire-filmene, som ASA-film lancerede to år senere.
 

"Vores fjerde far" kom til samme år som sin forgænger og fortsætter historien om singlemoren helt lineært og forudsigeligt. Mere sødmefyldt familiehygge, men en tand mere rutinepræget og fladt. Hvor "Hold fingrene fra mor" præsenterede noget lidt særligt i dansk film i de årle 1950’ere – nemlig en temmelig velfungerende og selvforsørgende singlemor – vil opfølgeren meget gerne bygge bro til forestillingen om den konventionelle kernefamilie.

Således er singlemor Lulu Vänner på vej til at gifte sig (for fjerde gang i sit liv), denne gang med husvennen Onkel John Carstensen (Gunnar Lauring). Det er trods alt praktisk at have en mand at støtte sig til, og ungerne er også positivt stemt for endnu en daddy i deres liv.

Børnene præger stadig filmoplevelsen med naturligt spil, mens de fleste voksne reelt er marionetdukker i en forudprogrammeret skabelonhistorie uden mange nuancer. Man forsøger sig hér uden meget held med lidt folkekomik ved blandt andet at føje et par landbetjente ind i handlingen: Osvald Helmuth og Kjeld Petersen skal forsøge at finde hoved og hale i en mystisk affære i et sommerhus. Til gengæld er der langt flere locationoptagelser i denne anden film, og det er således en stor fornøjelse at komme med om bord på "Grisen" mod det nordsjællandske sommerland.

Fladpandede, "humoristiske" bemærkninger som: "Tante Clara har ventet i fire timer med middagsmaden, bare den ikke brænder på... vi skal have jordbær," højner ikke niveauet – men der findes trøst i de veloplagte ungers fint balancerede spil. Sven Gyldmark spinder ufortrødent videre på "Mor er den bedste i verden"-temaet, som han introducerede i den første film i serien.