Fargo (1996)
En desperat bilsælger kidnapper sin kone for at lokke en løsesum ud af sin stenrige svigerfar. Men han klokker i det.
FORFØRENDE OVERRASKELSER
Sammenhængende i denne serie:
Fargo (1996)
Fargo [1] (2014)
Fargo [2] (2015)
Fargo [3] (2017)
Spillefilmen "Fargo" er et overvældende og dybt fængslende drama, der i al sin ucensurerede intensitet både overrasker og forfører. Lige fra det smukke, tankevækkende anslag fornemmes det, at filmen vil noget særligt.
En alternativ kidnapning
Jerry Lundegaard (William H. Macy) er bilsælger i Minneapolis. Da han har sat sig selv i gæld, ser han ingen anden udvej end at arrangere en kidnapning af sin kone Jean (Kristin Rudrüd) for derefter at bede hendes stenrige far om løsepengene. Til at udføre kidnapningen engageres to tidligere indsatte, der stadig befinder sig på den forkerte side af loven. Men det går hurtigt grueligt galt.
Intens spænding
I den første halve time af "Fargo" hersker der en herligt intens spænding. Da den lokale politichef Marge Gunderson (Frances McDormand) kommer ind i billedet, skifter filmen for en tid fuldstændig stil. Men det viser sig ret hurtigt at være et af fortællingens farverige særpræg.
Klassisk drama
Trods særpræg og spændinger forekommer en tendens mod et for klassisk opbygget kidnapningsdrama, samtidig med at det ellers ublufærdige filmmakkerpar Coen ikke helt har formået at rense manuskriptet for typisk amerikanske must say-bemærkninger. Hér tænkes særligt på "I love you". Frances McDormands præstation har ikke helt styrke og farve nok til at retfærdiggøre den vundne Oscar.
Blussende
Svaghederne er dog ret nemme at overse, og "Fargo" fremstår som et blussende og blændende drama, der bestemt ikke er egnet for børn og svage sjæle. I 2014 kom første sæson af en omfattende tv-serie baseret på filmen.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1996, Storbritannien, Krimi, Drama, Thriller, Biler på film, 93 min.
Dansk titel: Fargo- William H. Macy (Jerry Lundegaard)
- Steve Buscemi (Carl Schowalther)
- Frances McDormand (Marge Gundersson)
- Peter Stormare (Grimsrud)
- Kristin Rudrüd (Jean Lundegaard)
- Harve Presnell (Wade Gustafson)
- John Carroll Lynch (Norm Gunderson)
- Tony Denman (Scotty Lundegaard)
- Gary Houston (Irate Customer)
- Brad Jacobowitz (Pedestrian)
- Bruce Bohne (Lou)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste skuespillerinde (McDomand)
- AA - Bedste manuskript
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Macy)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste fotografering
- AAN - Bedste klipning
- BD - Bedste amerikanske film
- CAN - Bedste instruktør
- CAN-N - Palme d'Or-nominering
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespillerinde (McDormand)
- GG-N - Bedste manuskript