Late Summer (2001)

Befriende frigjort, "vovet" og oprigtig amerikansk kortfilm, der holder en moden og indsigtsfuld kurs – lige indtil den lidt for fatalistiske slutning. Instruktør, manuskriptforfatter og klipper David Ottenhouse viser balanceret omsorg for en teenageren Adams (seksuelle) fascination af sin ældre fætter under en sommer, hvor alt ånder idyl.

Spirende seksualitet

Denne sommer er ét langt tilbageblik, for filmen starter med et glimt af Adam som voksen fotograf, på vej til en fernisering af en række af sine værker, heriblandt et snapshot af fætteren dén sommer for mange år siden. Næsten hele kortfilmen, der sammenlagt varer 28 minutter, beskriver Adams spirende seksualitet... på en subtil og poetisk facon.

Umiddelbar tiltrækning

Adam (Erol Zeybekoglu) er på sommerbesøg hos sin noget ældre fætter og tiltrækkes af hans modenhed, fysik – og umiddelbarhed. Fætteren Josh (Christopher Nee) er nemlig både kærlig, forstående og eftergivende. Han opfanger sin yngre fætters nysgerrige blikke og håndterer dem helt rigtigt: Med søde kommentarer og forklaringer.

Stådreng efter søbad

Da Adam får stådreng efter et fælles aftensøbad med sin fætter og er frygteligt pinligt berørt over at stige op af vandet, smiler Josh bare ad ham og perspektiverer dét at få en "boner". Inden da har han netop svaret på Adams nysgerrige spørgsmål om seksualaktens lyksaligheder (Adam overværede, da Josh "ordnede" sin pigekæreste på kirkegården.)

Oprigtighedens energi

"Late Summer" er båret af den gode energi, der ligger i den oprigtige tilgang. Langt fra at være gennemsnitlig amerikansk. Modig i sin gengivelse af den aldersmæssigt unge flirt med seksualiteten. Samspillet mellem Christopher Nee og Erol Zeybekoglu er betagende – i al sin enkelhed uden omsvøb af nogen art... og i umiddelbarhedens skønne tjeneste. Det meste af spillet ligger i øjnenes lynende budskaber, særligt fra Zeybekoglus spil i rollen som Adam.

Ikke helt i balance

Jay Gottliebs underlægningsmusik er inspireret af klassiske mestre og tager ikke overhånd, måske med undtagelse af den før omtalte slutning, der ikke helt er i balance med en ellers meget anbefalelsesværdig kortfilm.