A League of Their Own (1992)

    Mens 2. verdenskrig raser, savner amerikanerne deres mandlige baseballstjerner. Derfor formes en kvindelig liga.


    GI' DEN ET GOK

    Helt forventeligt amerikana-vammel kvindesportsdramatik, der hylder den amerikanske drøm og samtidig drejer lidt på det feministiske gashåndtag. Penny Marshalls iscenesættelse sætter dygtigt og stilfuldendt de baseballbatsvingende kvinders op- og nedture ind i en krigshistorisk kontekst, men den totale fokus på intriger vælter den over to timer lange film omkuld.

     

    Tomt på baseballbanen

    Midt under 2. verdenskrig er der tomt på de amerikanske baseballbaner. Gutterne er i krig, og tilskuerne savner en god omgang rundbold. Da et par bagmænd får den gode idé, som et plaster på såret at starte en kvindelig liga, går talentspejdere og investorer i gang. Snart er de dygtigste kvinder spottet. Nu bliver næste udfordring at få dem sammenspillet, og hér hjælper det ikke, at deres træner er en alkoholiseret mandlig eksstjerne.

     

    Centralt søsteropgør

    Et af de helt store dramaer i filmen er søsteropgøret mellem Dottie (Geena Davis) og Kit (Lori Petty). Dottie er nemlig den klart dygtigste baseballer af de to, og det går efterhånden Kit på. Samtidig er flere af de andre kvinder på holdet ved at rive håret af hinanden, som kvinder jo gør i nævekamp(!), og hvis ikke træneren Jimmy Dugan (Tom Hanks) kan lægge sprutten fra sig, kan det blive svært at opnå sportslig succes.

     

    Sødladent

    Hans Zimmers underlægningsmusik supper herligheden lidt ekstra ind i det sødladne, og Madonnas skuespil markerer sig ikke i den absolutte topliga. Filmen lykkes bedst i tidsbilledet, ligesom baseballkampene også har en fin kompositorisk linje, hvor langstrakt, det end bliver (og indimellem opleves som fyldstof.)

     

    Stift birollespil

    Flere af birollerne spiller mærkværdigt stift, uinspireret og langt under niveau. Det gælder både David Strathairns investoraspirant Ira Lowenstein og Jon Lovitz' surtvrissende talentspejder Ernie Capadino, hvis rollefigur ellers kunne have været et sprødt indslag.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026