The Invasion (2007)

PhilmDK-anmeldte filmatiseringer af Jack Finneys roman:

Invasion of the Body Snatchers (1956)

Invasion of the Body Snatchers (1978)

The Invasion (2007)

Den tyske instruktør Oliver Hirschbiegel var sikret en billet til Hollywood efter den store succes med Der Untergang (2004). Men som det er set så mange gange før, går det ikke altid helt så godt for dygtige europæiske instruktører i Guds eget land, og "The Invasion" endte som et decideret økonomisk flop.

En yderst farlig virus

Baseret på Jack Finneys roman "The Body Snatchers" er Hirschbiegels film endnu en fortolkning af det science fiction-betændte virustema. Dramaet er til at få øje på, når Nicole Kidmans psykiatermor Carol Bennell må ty til ekstremer for at redde sig selv og sønnike fra en yderst farlig virus.

Ikke værd at stræbe efter

Virussen er angivelig kommet til Jorden med et meget omtalt rumskibsstyrt, og folk, der er inficeret, vakler temmelig zombie-agtigt rundt – og dét er jo ikke ligefrem noget at stræbe efter.

Alt på et bræt

Så Carol sætter alt ind på at vige udenom, hvilket bl.a. indebærer, at hun og sønnike for alt i verden ikke må falde i søvn. Det er nemlig først med søvnens komme, at virussen for alvor går i blodet...

Et stort økonomisk flop

Filmens budget estimeres til ekstreme $80.000.000, og med en samlet verdensomspændende indtjening på maksimalt en fjerdel af dette beløb, er "The Invasion" virkelig et regulært øknomisk flop.

Mere juice på drengen

Den amerikanske gigant-producer Joel Silver var én blandt flere, der ikke havde tillid til dén version, som Oliver Hirschbiegel afleverede. Så man hyrede den hjemlige instruktør James McTeigue til at geninspille en række af filmens scener (ikke krediteret). Der skulle ganske enkelt endnu mere juice på drengen.

Vendte filmen ryggen

Lige lidt hjalp det. Publikum vendte filmen ryggen, og det er der især én god grund til: Herlighederne er blottet for både intensitet og charme, og det kan mærkes helt ud i filmens mindste porer.

Flot håndværk

Det er sine steder flot rent håndværksmæssigt, men der er overhovedet ingen føling med hverken science fiction-delen eller det mere universelle menneskelige drama, og filmen kører af sporet i meget høj fart efter ca. en halv times tid.

En ekstrem centrifuge

Indledningsvis fænger den mystiske atmosfære pænt, men stemningerne forpurres langsomt, men sikkert og ender i en centrifuge af alle tænkelige former, farver – og ikke mindst lyde: Komplet med konstant overstyret lyddesign og ekstreme mængder af underlægningsmusik. Nicole Kidman og Daniel Craig sørger for star quality. Ingen tvivl om, at en en pæn del af de $80.000.000 er gået til skuespillerlønninger.