Not Without My Daughter (1991)

I sin skildring af, hvor fremmedartet og skræmmende, Iran kan forekomme for en tryghedsvant amerikaner er "Not Without My Daughter" enestående. Den for mange svært fattelige kultur og religion og de strenge restriktioner bliver fremstillet hårdt og brutalt, men aldrig uden fornuft.

Glæder sig til hjemfarten
Sally Field spiller husmoren Betty, der modvilligt tager to uger til Iran sammen med sin iranske mand Moody (Alfred Molina) og deres fælles datter. Mødet med familien og kulturen i Iran er overvældende, og Betty glæder sig med det samme, til de to uger er gået.

En ændring i humør

Men efterhånden, som hjemrejsedagen nærmer sig, ændrer Moody pludselig mood og anvender magt i sin prædiken om Iran som det bedste sted for familien. Der er intet tilbage af den gode gamle amerikansk tænkende husbond.

Dødensfarlig kamp
Nu starter en nervepirrende og dødsensfarlig kamp for Betty for at slippe ud af landet med datteren. Alle synes at være imod hende, og hun er mere end heldig, da hun støder på en tøjsælger, der er villig til at hjælpe. Hvis Moody gennemskuer Bettys planer, vil han uden tvivl slå hende ihjel, og hvis endelig mor og datter skulle nå så langt som til grænsen og blive opdaget, vil de også blive henrettet med det samme...

Stærk spænding
Filmen rummer stærk spænding i mere end ét format. Mest skræmmende er den groteske situation, at man kan være klaustrofobisk fanget i et vidtstrakt land. De iranske familiemedlemmer spiller tilpas ækelt og hjernevasket. Sally Field rammer pænt den kaotiske situation i sine reaktioner. Som pludseligt ond husbond spiller Alfred Molina overbevisende.

Hasarderet slutning
De svageste led i filmen er dels Jerry Goldsmiths mærkværdigt vamle og udspartlende musik, dels den hasarderede slutning, der synes helt ude af proportioner i forhold til resten af filmen.