Stripes (1981)

    Det viser sig at være en stor fejltagelse for en grænsesøgende mand at melde sig til militæret. Men når nu han er der, kan han jo ligeså godt få lidt sjov ud af det.


    MILITÆR-PARODI

    I forsøget på at finde nyt indhold i tilværelsen vælger John Winger (Bill Murray) at melde sig frivilligt til militæret. Hér regner han med, at hans liv får tilført nye dimensioner...
     

    Rekrutter på flugt

    Han finder dog ret hurtigt ud af, sammen med sin ven Russell (Harold Ramis), at militæret ikke lige er sagen, og de forsøger at stikke af et par gange. Begge gange stoppes de imidlertid af et par tiltalende militær-politikvinder, der forstår at "overtale" de to herrer til at blive.

    En elendig deling
    Wingers militære deling fungerer mildest talt elendigt, og det er kun med hiv og sving, at den ikke vrages helt. Nu sendes den til gengæld i krig i et helt specielt køretøj, og denne krig går ikke stille for sig...

    Niveauet daler
    "Stripes" lægger ud med en række gode tekniske detaljer og rigtigt morsomme scener i anslaget, men siden daler niveauet støt, og vi ender ved gulvhøjde. Alligevel er der nok gode vittigheder og generelt veloplagt skuespil til at gøre komedien jævnt seværdig.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025