Min fynske barndom (1994)

Billedligt smuk, men ret overfladisk filmatisering af komponisten Carl Nielsens (1865-1931) barndomserindringer. Instruktør Erik Clausen er omhyggelig med teknikken: Filmens naturskønne billeder er således et kapitel for sig.
 

Forårets grønne kærlighed

Hér arbejdes med forårets grønne kærlighed og sommerens varme intensiteter – og med efterårets smukke farvevekslinger og sørgmodige løvfald. Lyd og billede går godt i spænd. Træernes susen og Carl Nielsens smukke musik kunne næppe passe bedre sammen.

Tre store afsnit
"Min fynske barndom" er delt (hårdt og brutalt) op i tre hovedafsnit med en Carl Nielsen på henholdsvis 9, 14 og 18 år. Dét kræver lidt omstillingstid at vænne sig til tre så forskellige skuespillere i den samme rolle. De ikke bare spiller forskelligt – deres udseende har heller intet tilfælles.

Omhyggeligt tidsbillede
Første afsnit er en kende bedre end de to andre. Her lykkes Erik Clausen langt bedre i sin skildring af barndommen på Fyn, og tidsbilledet er omhyggeligt. Samtidig er det en uhyre sød og naturlig dreng (Morten Gundel), der spiller den 9-årige Carl. Det midterste afsnit spoleres lidt af, at skuespilleren (Anders Forchhammer) taler med en "kartoffel i munden", men det vænner man sig alligevel overraskende hurtigt til.

Vekslende intensitet
Hér er Frits Helmuth et intenst bekendtskab for både Carl og tilskueren. Når Carl for alvor er blevet moden til kærlighed og dikkedik, er det Nikolaj Lie Kaas' tur: I tredje afsnit møder Carl for første gang ægte kærlighed – et møde, der er skildret med vekslende intensitet.
 

Store konflikter

Det er også i sidste afsnit, at alle de store konflikter udvikler sig og går komponisten mentalt på. Hans bedste ven Siegfried bliver taget af politiet, hans bitre bror rejser til USA, og hans formodede kæreste vil ikke længere kendes ved ham.

Vekslende skuespilskvalitet
Skuespillet er et meget vekslende bekendtskab. Mange af de yngre skuespillere taler stift og kunstigt, og en del af de voksne virker desuden uinspirerede. Clausen har skabt et meget dansk drama, der først og fremmest vil blive husket for den stærke, naturskønhed på både billed- og lydsiden.