Rain Man (1988)
Efter farens død erfarer en ung mand, at han ikke bliver alene om arven. Han viser sig at have en autistisk bror, som han nu får "på slæb".
INDBLIK I AUTISMEN(?)
Film med autistisk tema:
Rain Man (1988)
Mercury Rising (1998)
Her i nærheden (2000)
Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (2008)
Superbror (2009)
The Accountant (2016)
Raymond Babbitt (Dustin Hoffman) er autist og bliver passet på et hjem for mentalt handicappede. Imens går hans bror Charlie Babbitt (Tom Cruise) rundt uden at ane, at han har en bror.
En ukendt bror
Det er først, da deres ikke særligt elskede far dør, at Charlie begynder at vågne op. De $3 millioner, som faren efterlader sig, går nemlig efter sigende til en fond, og det vil Charlie selvsagt gerne vide mere om. Det er hér, han støder ind i Raymond og får at vide, at han er hans bror.
Øknomisk uføre
Charlie er i store økonomiske vanskeligheder og kunne godt tænke sig pengene helt for sig selv. Raymond forstår sig jo alligevel ikke på penge. Nu tager Charlie sin bror med på en længere udflugt, der godt kunne ligne en kidnapning. Charlie vil have sin halvdel af arven, selvom han blev uvenner med faren engang.
Særprægede evner
Denne udflugt udgør det meste af filmens to timers spilletid. Vi præsenteres for Raymond og alle de særprægede evner, han har som autist, og for Charlie og hans tålmodighed (eller mangel på samme). Lidt ud og køre og så et par dage på motel – således lærer brødrene hinanden at kende, og således lærer tilskueren dem også at kende.
Mangel på variation
I længden bliver det for ensformigt at se Tom Cruise tale i telefon og høre Dustin Hoffman citere telefonbøger og spisekort, og det er hér vi finder filmens største svaghed: Manglen på variation.
Banebrydende i sin tid
Dustin Hoffman vandt fortjent en Oscar for sin præstation, men at filmen desuden vandt for bedste film, manuskript og instruktion er knap så forståeligt. På mange måder var filmen dog i sin tid banebrydende: Tænk at en film om "sygdom" og "menneskelige egenskaber" kunne være så god og vække så manges begejstring. Det måtte prøves af, og i kølvandet fulgte flere andre film af nogenlunde samme snit.
Stærkt spil af Hoffman
"Rain Man" er på mange måder en fascinerende film, ikke mindst på grund af Barry Levinsons håndfaste iscenesættelse og en smuk fotografering af John Seale, men først og fremmest på grund af Dustin Hoffmans troværdige fremstilling af autisten Raymond.
Sukret slutning
Spillet mellem ham og broren er fint, men man kunne godt have ønsket sig en lidt stærkere skuespiller over for Hoffman. Det bliver også en svaghed for filmen, at hele herligheden ender så sukret amerikansk, som den gør.
Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1988, USA, Drama, Biler på film, Tog på film, Bjerge på film, Road Movie, 128 min.
Dansk titel: Rain Man- Dustin Hoffman (Raymond Babbitt)
- Tom Cruise (Charlie Babbitt)
- Valeria Golino (Susanna)
- Jerry Molen (Dr. Bruner)
- Jack Murdock (John Mooney)
- Bonnie Hunt (Sally Dibbs)
- Lucinda Jenney (Iris)
- Pui Fan Lee (Casino Patron)
- Ray Baker (Mr. Kelso)
- Beth Grant (Farm House Mom)
- Billie Perkins (Hotel Customer)
- Ralph Seymour (Lenny)
- Chris Mulkey ((stemme))
- Reni Santoni ((stemme))
- Jonathan Stark ((stemme))
- Anna Mathias ((stemme))
- Royce D. Applegate ((stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste film
- AA - Bedste skuespiller (Hoffman)
- AA - Bedste instruktør
- AA - Bedste manuskript
- AAN - Bedste fotografering
- AAN - Bedste klipning
- AAN - Bedste musik
- AAN - Bedste scenografi
- BERLIN - Guldbjørn (Levinson)
- BERLIN - Reader Jury (Levinson)
- GG - Bedste film
- GG - Bedste skuespiller (Hoffman)
- GG-N - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste manuskript