Flawless (1999)

Actioninstruktør og manusforfatter Joel Schumacher har bevæget sig ind på mere følelsesladet territorium med denne film midt mellem alvor og komedie.

Sympatisk til en vis grænse
"Flawless" er hyggelig og sympatisk til en vis grænse. Grænsen overskrides uheldigvis ofte, og vi havner hér langt ved siden af, hvad der er almindeligt tåleligt. De mange ligegyldige actionopgør spolerer fx filmen voldsomt.

Gods i hovedrollerne
Der er til gengæld virkelig gods i de to hovedrolleindehavere – særligt Philip Seymour Hoffman, der utvivlsomt yder en af karrierens største præstationer. Robert De Niro kan opleves i en af sine bedre præstationer i nyere tid, langt fra de overfladiske og ligegyldige roller, som han ellers har fået for vane at tage.

Hårdkogt sfære
De Niro spiller betjenten Walt Koontz, der i det daglige har meget svært ved at acceptere sin overbos tilværelse. Overboen skilter nemlig voldsomt med, at han er transvestit, og det ligger så langt fra Walts hårdkogte testosteron-sfære, som det næsten overhovedet er muligt.

Kreativ hjælp
Efter at Walt har fået en hjerneblødning og vågner op med en lammelse i den ene side, viser det sig dog, at han får brug for overboen Rustys hjælp. Rusty er nemlig kreativ(!) og kan på opfordring fra lægen hjælpe Walt med at komme videre ved hjælp af sanglektioner. Således udvikler der sig langsomt, men sikkert et ret varmt omend noget akavet venskab mellem de to, og det er det, filmen forsøger at leve højt på.

Historien halter
Desværre halter historien ualmindeligt langt efter det teknisk gennemarbejdede filmarbejde, og det er kun sjældent, at der virkelig er stof af dybere karakter. Det meste drukner i jævn plathed.