National Lampoon's Vacation (1983)

    På vej mod en kæmpe forlystelsespark udsættes en lille familie for hårde strabadser.


    FEDT NOK, FARMAND!

    Sammenhængende film:
    National Lampoon's Vacation (1983)
    National Lampoon's European Vacation (1985)
    National Lampoon's Christmas Vacation (1989)
    Vegas Vacation (1997)

    Clark Griswold har besluttet sig for, at hans familie skal på en biltur til forlystelsesparken Walley's World. På vejen hægter den mest umulige, sure tante sig på selskabet og forpester turen (yderligere).

    Vanvittigt gedemarked
    Det udvikler sig til et vanvittigt gedemarked, og da familien endelig når frem til parken, er den lukket. Men det vil familiefaderen ikke finde sig i.

    Veloplagt Chase
    "National Lampoon's Vacation" er humoristisk og underholdende med en veloplagt Chevy Chase i hovedrollen. Selvom humoren somme tider er temmelig "mør i trådene", er det alligevel dén, der holder hele filmen samlet. Børnenes noget slaskede skuespil sætter næppe nogens pis i kog, men der er nok fut i Chevy Chase og filmens sorte humor til at gøre filmen seværdig.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022