Starsky & Hutch (2004)

    To særprægede politibetjente praktiserer ligeså særpræget, når de skal forsøge at finde frem til en narkohaj.


    FESTLIG 70'ER-PARODI

    Det gælder om at være i det platte lune, for hér kommer Starsky og Hutchinson for fuld udblæsning.

    Alternativ indfaldsvinkel
    Der er tale om to unge politibetjente, der har en noget alternativ indfaldsvinkel til deres gerning, og det kommer ikke til at gå stille for sig. Skønt vidt forskellige enes de to hurtigt om usædvanlige opklarings-arbejdsmetoder, der leder dem på sporet af en snedig narkobaron.

    Ubetaleligt morsomme scener
    Det kommer der talrige ubetaleligt morsomme scener ud af: Platheden er humoristisk gennemarbejdet i en film, der generelt er professionelt proportioneret.

    70’er-kitsch
    De to hovedrolleindehavere, Ben Stiller og Owen Wilson, stortrives i denne filmudgave af 70'er-tvserien, og netop den megen 70'er-kitsch vækker smil: Ikke mindst tøj- og hårstilen.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025