The Village (2004)

Den proklamerede "alternative" instruktør M. Night Shyamalan er her for alvor ved at nærme sig noget, der minder om mainstream. Med "The Village" synes han i hvert fald at tage et stort skridt nærmere en gennemsnitsproduktion.

Absurde begivenheder
Selvom "The Village" har sit eget visuelle og stemningsmæssige udtryk, der skaber en særpræget atmosfære, savner historien troværdighed i sine absurde begivenheder. Og hvor det i tidligere Shyamalan-film har været overraskelsesmomentet, der har båret store dele af historien, savnes der hér både overraskelse og fantasi.
 

Isoleret landsby

Joaquin Phoenix spiller den unge Lucius, der sammen med en række andre 1800-talsklædte mennesker bor i en isoleret landsby, omkranset af en stor og hemmelighedsfuld skov.

Dem, der ikke tales om

Skoven huser "dem, de ikke taler om": Mærkelige væsener med uhyggelige lyde. Efter sigende er der indgået en slags våbenhvile. Indbyggerne i landsbyen holder sig væk fra skoven, mens skovens uhyrer holder sig hjemme mellem trækronerne.
 

En uhyggelig enefærd

En ulykkelig begivenhed i landsbyen tvinger dog Bryce Dallas Howards blinde (og forelskede) Ivy ud i en uhyggelig enefærd gennem skoven for at hente medicin i en nærliggende by.

Ændrer karakter
Overraskelsen i "The Village" opstår tidligt, da vi får en ny hovedperson, og pludselig ændrer filmen karakter og bevæger sig ind på et kærlighedsterritorium, som Shyamalan ikke rigtig evner at balancere.

Moralsk forklarende

Historien bliver efterhånden sentimental og moralsk forklarende i sine begivenheder, der kredser om det gode og det onde i mennesket. Hermed forsvinder store dele af mystikken og intensiteten ud af filmen, og en form for mainstream tager over.

Aldrig helt overbevisende

Skuespillet er jævnt i orden – dog aldrig helt overbevisende. James Newton Howards svulstige musik hører faktisk til blandt hans bedste bidrag til film gennem tiderne, og den blev også nomineret til en Oscar.