Oliver Twist (1999)
En forældreløs dreng havner i skidt selskab hos en hæler og hans drengetyve.
TWIST UDEN TWIST
Anmeldte Oliver Twist-filmatiseringer:
Oliver Twist (1948)
Oliver Twist (1997)
Oliver Twist (1999)
Denne fire episoder lange tv-serie er endnu en fabel over Charles Dickens' klassiske roman, der følger drengen Oliver på den farefulde og smertelige færd gennem barndommen som forældreløs – og prisgivet.
Fire gange 1½ time
Miniserien strækker sig over fire gange halvanden time, så der bliver gået yderst grundigt til værks. Romanen følges sine steder slavisk, og det kan mærkes i det lange løb, hvor dramaet vander noget ud i bestræbelserne på så nøjagtig en gengivelse som muligt.
Svingende kvalitet
I det hele taget er der tale om en svingende produktion, hvor der er satset langt mere på nøjagtigheden end på det kunstneriske udtryk. Hermed kommer skuespillet sjældent op på et prangende niveau, og fotograferingen er noget tamt konventionel.
Glimtvis velproportioneret
I glimt synes miniseriens grundighed dog velproportioneret. Særligt er første episode, der er en lang indføring i tiden før Twists fødsel, både spændende, dramatisk og velspillet. Det er samtidig interessant at få fortalt forhistorien og så at sige møde drengens forældre – før det går løs for den forældreløse og uheldige dreng.
Andy Serkis værd at fremhæve
Undtagelsen blandt skuespillerne er Andy Serkis i rollen som superskurken Bill Sikes. Han er helt oppe på dupperne og falder næsten komisk "igennem" i forhold til de langt mere anonyme eller overspillede roller, der mere er reglen end undtagelsen, Fin tematisk tv-produktionsmusik af Paul Pritchard.
Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1999, Storbritannien, Drama, Børn på film, Krimi, Udl. tv-serie, 360 min.
Dansk titel: Oliver Twist- Sam Smith (Oliver Twist)
- David Ross (Mr. Bumble)
- Michael Kitchen (Mr. Brownlow)
- Julie Walters (Mrs. Mann)
- Annette Crosbie (Mrs. Bedwin)
- Marc Warren (Monks)
- Keira Knightley (Rose Fleming)
- Robert Lindsay (Fagin)
- Andy Serkis (Bill Sikes)
- Isla Fisher (Bet)
- Sophia Myles (Agnes Fleming)
- Ger Ryan (Mrs. Sowerberry)
- Maria Doyle Kennedy (Irish Shop Assistant)
- David Ryall (Mr. Fang)
- Ricky Grover (Turnkey)
- Roger Lloyd Pack (Mr. Sowerberry)
- Sam Kelly (Giles)
- Alun Armstrong (Mr. Fleming)
- Tim Dutton (Edwin Leeford)
- Lindsay Duncan (Elizabeth Leeford)
- Marlene Sidaway (Woman on Street)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation