Reconstruction (2003)

Instruktør Christoffer Boe er uden tvivl et af nyere dansk films største talenter, og selvom hans debutfilm "Reconstruction" langt fra er den perfekte film (heller ikke i forhold til hans øvrige værk), beviser den, at Boe har begavelsen og viljen til at skabe anderledes filmkunst.
 

Ikke for enhver smag

Historien er kringlet og ikke for enhver smag. Den unge Alex (Nikolaj Lie Kaas) møder svenske Aimee (Maria Bonnevie) på en café og forelsker sig. De to indleder et forhold, og Aimee er snart med sin mand på forretningsrejse i København.
 

Mærkelige hændelser

Alex fortæller ikke sin kæreste Simone (også Maria Bonnevie) om affæren, men efterhånden begynder der at ske mærkelige ting for ham. Når han møder kæresten, elskerinden og sin far opdager han, at de alle giver udtryk for ikke at kende ham. Lever Alex i en drøm? Har alle rottet sig sammen imod ham? Hvad er fiktion, og hvad er fakta?

Effektfuld drømmeleg
Christoffer Boe leger effektfuldt med drømmelandet og skaber en mystisk atmosfære, der – som regel – fænger. Der er ikke tale om påtaget overnaturlig dramatik, men derimod idéer fra et raffineret, kringlet legebarn.
 

Hverken/eller-land

"Reconstruction" lykkes dog langt fra til perfektion i sin skildring af "hverken/eller-land" med Alex i centrum. Men Boe har en række dybt originale indfaldsvinkler til filmmediet, der skaber udvalgte uforglemmelige stemninger i flotte billeder.

For mange farver
Men det er som om, filmen bliver overgjort, og kæden på et tidspunkt hopper af for hr. Boe. For meget regnbuefarve på plottet: Færre farver kunne have gjort det – man behøver ikke spænde over hele prismen.
 

Uskøn melodrama-effekt

Den i sig selv gudeskønne "Adagio" af Samuel Barber viser sig også at blive en markant svaghed for filmen, hvis begivenheder i stigende grad kommer til at lide under en uskøn melodrama-effekt på grund af strygernes dominans. Skuespillet er pænt, men ikke prangende.