Reservoir Dogs (1992)

Sammenhængende film:
Reservoir Dogs (1992)
Pulp Fiction (1994)
Jackie Brown (1997)

Quentin Tarantinos bemærkelsesværdige debutfilm rummer hårrejsende ækle ingredienser, men er først og fremmest fortalt i en ujævn og springende rytme, der er svær at sluge.
 

En plan går i vasken

En gruppe professionelle kriminelle bliver hyret af en bagmand, Joe Cabot, og hans søn, Nice Guy Eddie, til at røve en juvelforretning. Planen falder dog hurtigt fra hinanden, da alarmen går i gang, og politiet i løbet af ganske få minutter møder talstærkt op.

Masser af spring i tid
Man ser aldrig selve røveriet. Meget af filmen foregår i en forladt fabrikshal, hvor gruppen på forhånd har aftalt at mødes efter røveriet, men der springes meget mellem den mislykkede flugt fra røveriet og scenerne i fabrikshallen.

Utrygge ved situationen
Der er ingen af de fire overlevende, der føler sig trygge ved situationen, for de er bange for, at politiet har fået nys om deres aktion. Mr. Orange er voldsomt såret og bliver plejet af Mr. White - men der er så meget blod, at der ikke er meget at stille op.

Hårrejsende
Hårene rejser sig dog først for alvor, da Mr. Blond ankommer til fabrikshallen med en overraskelse i sit bagagerum. En bundet politibetjent. I flashbacks erfarer vi, at Blond og Nice Guy Eddie er gamle venner.

Frastødende troværdige
Scenerne hvor Blond torturerer politibetjenten i fabrikshallen er rædsomme og frastødende, men samtidig fascinerende troværdige. Michael Madsens psykopatiske fremtræden hører til blandt hans bedste præstationer.

Konstant overraskende
Nu burde handlingen næsten kun kunne gå i én retning, men overraskelserne lurer stadig, og man kan ikke tillade sig at falde til ro før efter sidste sekund. Men kan man overhovedet falde til ro ovenpå sådan en omgang?

Kraftfuldt & inspireret spil
Skuespillet er kraftfuldt og inspireret, både Tim Roth og Steve Buscemi falder dog udenfor med ærgerligt overspillede præstationer. Bedst er Michael Madsen og Chris Penn.

Mere stil end substans
Quentin Tarantino satser mere på stil end på substans, og det gør filmen svær at sluge. Historien springer frem og tilbage: Så kommer der en meget lang sekvens med langtrukken dialog. Igen en masse vold, blod og et sprog, der slår gnister.

Akavet & uskøn stil
Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at "Reservoir Dogs" med sin lille hær af talentfulde skuespillere kunne have været blevet til en meget bedre og mere nervepirrende filmoplevelse, hvis ikke Tarantino for enhver pris havde gennemtrumfet sin akavede og uskønne fortællestil.