Raging Bull (1980)

    Bokseren Jay La Motta er svær at omgås både i og udenfor ringen, og det må konen og lillebroren bøde for.


    STORSPIL OG –BOKSNING

    Martin Scorsese præsenterer os for et af sine mesterstykker, en storslået biografisk skildring af bokselegenden Jake La Motta (Robert De Niro). Styrken i filmen ligger i særdeleshed i, at den i høj grad bevæger sig uden for ringen og går i dybden med det sammensatte menneskes genvordigheder.

    Masser af problemer
    Og genvordigheder er der mange af i La Mottas liv: Han har et temperament, der gang på gang sender ham ud i store vanskeligheder, og så lider han af alle tiders uhelbredelige jalousi, selvom den måske ikke er berettiget.

    Ofrer sig 100 %
    Men når La Motta bokser, ofrer han sig 100 % og er så godt som uovervindelig. Promotoren Joey (Joe Pesci) er samtidig La Mottas lillebror, og han må mange gang i kamp uden for ringen med Jake for at få ham på bedre tanker, ikke mindst når konen Vickie (Cathy Moriarty) står for skud.

    Smukke billeder
    "Raging Bull" er optaget i stærkt vanedannende sort/hvide billeder i smuk fotografering af Michael Chapman (Taxi Driver (1976), The Fugitive (1993), Primal Fear (1996)). Det høje tekniske niveau bidrager meget til det konstante engagement fra tilskuerens side.

    Forbilledligt spil
    Robert De Niro vandt fortjent en Oscar for sin enestående præstation, der hører til blandt karrierens bedste. Både Cathy Moriarty og Joe Pesci spiller forbilledligt som Jakes utrætteligt trofaste støtter. Hvad de dog ikke må stå model til.

    Små boksereportager
    Boksningen er begrænset til en mindre brøkdel af filmens samlede længde og som oftest præsenteret i små reportager, der sjældent fremstår trættende for den eventuelt mindre lige-højre-interesserede.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1980, USA, Biografi, Drama, Sport, Biler på film, 128 min.

    Dansk titel: Raging Bull
    Instr: Martin Scorsese Prod: Robert Chartoff, Irwin Winkler Manus: Paul Schrader, Mardik Martin Baseret på: bog af Jake LaMotta, Joseph Carter, Peter Savage Foto: Michael Chapman Klip: Thelma Schoonmaker Mus: Pietro Mascagni
    Priser
    • AA - Bedste skuespiller (De Niro)
    • AA - Bedste klipning
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Pesci)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Moriarty)
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste lyd
    • GG - Bedste skuespiller (De Niro)
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Moriarty)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Pesci)
    • GG-N - Bedste manuskript