Taxi Driver (1976)

Uhyre langtrukken og uimponerende historie om en mand uden fremtid, der kører byen tynd i sin taxi for at glemme sin fortid.
 

Sagen i egen hånd

Det er hårdt for ham at se på alle udskuddene, der står på gadehjørnerne og skilter åbenlyst med deres narko og anormalitet. Taxachaufføren Travis Bickle (Robert De Niro) kan slet ikke holde dette syn (og denne virkelighed) ud, så han beslutter at gøre noget ved det – at tage sagen i egen hånd.

Våben for alle sparepengene
Han køber våben for alle sine sparepenge og forvandler sig til en slags civil Rambo. Nu skal der ryddes op! Hans vigtigste mission er at befri den 12-årige prostituerede Iris (Jodie Fosters første store rolle) fra gaden, og han lader gerne selv livet for hendes skyld, hvis det skulle blive nødvendigt.

Udskejende finale
Det hele munder ud i en meget blodig og på alle måder udskejende finale, og for at sætte prikken over i'et er den også amerikansk, forstået sådan, at den er temmelig utroværdig og vammel.
 

Særligt søvndyssende

De første tre kvarter er særligt søvndyssende, men siden kommer der en anelse gang i historien, og det ene øje åbnes trekvart. Der er masser af uendeligt smukke billeder i Martin Scorseses såkaldte mesterværk, og det er dem, der holder liv i filmen. For det er altid muligt at sætte sig til at beundre den virtuose tekniske behandling af historien.

Flot teknisk behandling
Elegante, lange kamerature og ligeså lange klip varieret med stakåndede bevægelser og klip. Samtidig arbejder Scorsese mesterligt med lyssætninger, hvilket er en af filmens flotteste sider. Robert De Niro er absolut god i den svære rolle, men han har ikke helt udfoldelsesmuligheder nok i den langsomme og uvarieret tunge historie.