Omfavn mig måne (2002)

Et friskt pust af liv i dansk filmproduktion: Her er der tale om en historie helt ud over det sædvanlige. Et manuskript, der tør lægge sig helt tæt til jorden, skuespil, der slår gnister af ægthed, og et tempo, der ikke er noget for actionfanatikere.

Op– og nedture
"Omfavn mig måne" foregår i en lille tyrkisk landsby, hvor drengen Osman (Bora Akkas/Gürol Güngör) oplever tilværelsens op- og især nedture. Hans far er i dyb krise med bedstefaren – de kan ikke tale sammen... og hans mor er næsten konstant tvær og utilgængelig.

Uforståelig voksenverden
Hvad er det for en verden, de voksne lever i? Det er ikke underligt, hvis den lille dreng har svært ved at forstå sammenhængene. Han prøver dog hele tiden at vige udenom den tillukkede voksenverden og leve et liv baseret på kærlighed i børnehøjde.

I en let tone
Filmen fortælles i lange flashbacks fra Danmark, hvortil Osmans far i sin tid rejste som gæstearbejder. Elisabeth Rygårds instruktion er både indsigtsfuld og kærlig. Fortællingen bliver aldrig overdramatisk, men er holdt i en let tone, der ofte ligger på grænsen til det humoristiske eller måske tragikomiske.

Personligt præg
Flot tyrkisk skuespil og Hans Welins betagende location-fotografering langt fra lille Danmark placerer i vid udstrækning "Omfavn mig måne" blandt de mere sælsomme danske film, men i en klasse for sig takket være det sydlandske og personlige præg.