Forgotten Lady (1975)

    Kriminalbetjent Columbo står over for en særdeles selvsikker showbusiness-kvinde, der har myrdet sin mand, men har mistet hukommelsen.


    UNDERFUNDIG KRIMI

    Columbo, sæson 5:

    Forgotten Lady (1975)

    A Case of Immunity (1975)

    Identity Crisis (1975)

    A Matter of Honor (1976)

    Now You See Him (1976)

    Last Salute to the Commodore (1976)

     

    Den første episode i femte sæson af Columbo har stort set det hele: Den er spændende, vittig, fascinerende – og meget underholdende. Peter Falk er virkelig storspillende, blandt andet takket være fremragende modspil fra en lang række veloplagte biroller.

    Et fingeret selvmord
    Efter at have myrdet sin mand og gjort sig umage for at få det til at ligne selvmord, har show business-kvinden Grace Wheeler travlt med at holde krimialbetjent Columbo på afstand, hvilket hun ikke har meget held med.

    Stædighed og omhyggelighed
    Columbo opdager hurtigt, at der er tale om et fingeret selvmord og ved hjælp af sin sædvanlige stædighed og omhyggelighed finder han snart de spor, der er nødvendige for at kunne få skovlen under mordersken.

    En alvorlig sygdom
    Undervejs erfarer Columbo, at den mistænktes hukommelsestab ikke bare er endnu et trick, men rent faktisk er en alvorlig sygdom, der betyder, at hun kun har få uger tilbage at leve i... og det sætter betjenten i et dilemma.

    Skøn spænding
    Der er gods i de fleste scener, episoden er beundringsværdigt gennemført iscenesat, og der er en skøn spænding og forventning til begivenhederne fra start til slut. Peter Falk spiller som nævnt ubetaleligt, og over for ham er Janet Leigh og butleren, Raymond, spillet af Maurice Evans, meget stærke kort.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2023

    Fakta om filmen

    1975, USA, Krimi, Drama, Columbo, 93 min.

    Dansk titel: Når rampelyset kalder
    Instr: Harvey Hart Prod: Everett Chambers Manus: William Driskill Foto: Charles Correll Klip: Jamie Caylor Mus: Jeff Alexander