Smuglerne (1970)

    En dansk smuglerring undgår behændigt toldvæsnet, når de hele tiden sørger for at få nye forsyninger til landet ad kreative kanaler.


    BEDAGET TV-KRIMI

    I de glade monopoldage lagdes gaderne øde, når Danmarks Radio barslede med en ny kriminal-miniserie, og her er Leif Panduro og Bent Christensen endnu engang på færde med en højspændt historie, sat i scene over seks afsnit af Søren Melson.

    Smugling ad kreative kanaler
    Denne gang er uhyggen og dramaet centreret om en dansk smuglerring. Skrupelløse mænd får ad talrige kreative kanaler hele tiden friske varer ind i landet og undgår på behændig vis toldvæsnet, der ellers er ved at få færten af den organiserede kriminalitet.

    Udpræget rolig fortællestil
    Serien er kendetegnet af en udpræget rolig fortællestil, og det er dens primære force gennem samtlige afsnit. I alle facetter fra kameraføring (på nær de "dramatiske" kvik-zooms ind på en vigtig person) til lyddesign overlades perceptionen - og hermed initiativet - som udgangspunkt til tilskueren selv, altså uden omsvøb, og det er kærkomment.

    Lidt ufrivilligt komisk
    Desværre oplever man i dag også den stoiske narrative ro som lidt ufrivilligt komisk, måske først og fremmest fordi, historien lader en del tilbage at ønske med sine alt andet lige fredsommelige krimi-intriger. Det lader sig selvfølgelig ingenlunde sammenligne med nutidens serielle modsvar, men "Smuglerne" opleves som udpræget stiv. Blandt andet som følge af langsommeligheden, men også i høj grad fordi kvaliteten af skuespillet er svingende.

    Et lille kammerdrama
    Bedst slipper serien af sted med sit lille kammerdrama i de første tre episoder, hvor den uafklarede kriminalgåde endnu svirper lidt med hestehalen. Siden begynder det at knibe med troværdigheden, og mærkeligt nok synes skuespillet også at kamme mere over i det lidt for teatralske.

    Opspændt ungdommelig
    Som stenstøtte for en svunden tid forekommer særligt Emil Hass Christensens bagmand Børgesen med sin outrerede teaterdiktion frygtelig gammeldags. I den anden ende af spektret er en opspændt og ungdommelig Peter Steen blandt seriens bedste.

    Et lig i bornholmeruret
    Bjørn Puggaard-Müller har også et par gode scener, mest mindeværdig er den, hvor han opdager et lig i et bornholmerur og nu - sammen med Klaus Pagh - må se at få skaffet det af vejen. Men så kommer toldvæsnet uanmeldt på besøg, og liget må blive i uret (til Puggaard-Müllers storsvedende frustration.)

    Kæmpe birollegalleri
    Serien har et kæmpe birollegalleri, som det er sjovt at gå på opdagelse i. Men der er ikke rigtig nogen, der stikker ud fra det forventelige, og de fleste roller er også skrevet uden ret meget udfoldelsesmulighed.

    Herlige bybilleder
    Det er en fryd, når endelig bybilledet får lov at leve i kameralinsen. Så opstår der taknemmelige glimt af autenticitet og underholdningsværdi i at opdage locations (og gamle biler!). Men der er for langt imellem de rigtig fine udeoptagelser.

    Diminutivt lydbillede
    Hans-Erik Philip har begået et rigtig fint musikalsk hovedtema, og musikken er på ingen måde i dominans i serien, hvis diminutive lyd- og musikbillede hører til blandt seriens absolut fornuftigste narrative fravalg.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1970, Danmark, Krimi, Drama, 270 min.

    Dansk titel: Smuglerne (tvs)
    Instr: Søren Melson Manus: Bent Christensen, Leif Panduro, Søren Melson Foto: Henning Bendtsen Klip: Grete Møldrup Mus: Hans-Erik Philip
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation