The Player (1992)

Her er en Robert Altman-film, der (næsten) har det hele: Frisk, indadskuende hollywoodsatire, et hav af kendte skuespillere (de fleste af dem i cameos/mikroroller), et kriminaltwist, en fremdrift, der giver baghjul – og en idérigdom, der blæser bagud som accelerationen i en rumraket.

Ypperligt skruet sammen

"The Player" er ypperligt skruet sammen og er en fryd for enhver med sans for sammenstykningens psykologi, æstetik og detalje – og selvom fortællingen hér langt fra er så mosaik- og ensemblepræget som andre af Altmans film, er det en fordel at have hvæsset sanseparatheden inden filmstart.

Ingen anden udvej

Da den succesrige vicepræsisent i et hollywoodstudie Griffin Mill (Tim Robbins) ud af det blå begynder at modtage postkort med korte trusselsbudskaber, ser han ingen anden udvej end at forsøge at finde frem til identiteten på afsenderen.

Tungen lige i munden

Det sender ham ud i en uventet dramatisk karriere- og tilværelsestwist, der kræver, at rigmandstungen holdes lige i munden. Omvendt bringer situationen også en mulighed for en romantisk forbindelse med den inciterende, filterløse kunstner June Gudmundsdottir (Greta Scacchi).

Vellykket selvironi

Der er over 65 prominente hollywoodskuespillere (herunder 24 Oscar-nominerede) at holde øje med i helt små roller... som sig selv. Det bidrager i meget høj grad til filmens vellykkede selvironi, når kameraet går på opdagelse mellem alle disse spidser.

Reel spænding

Handlingens krimitwist er bestemt heller ikke uden tæft, og der opstår reel spænding midt i det generelt komiske (ja sågar farcegrænsende) fundament. Her bidrager Tim Robbins – i en af karrierens mest raffinerede roller – med masser af overskud og indblik i rollens aparte sammensætninger.

Store præstationer

Den anden store præstation sørger Greta Scacchi for som June Gudmundsdottir: Masser af ægthed og raffinement. Og Whoopi Goldberg er vidunderligt utilregnelig som den bramfri politikvinde Avery,

Teknisk perfekt

Teknisk står "The Player" decideret perfekt i alt fra billedkomposition til lyddesign og klipning. Det er en film, der sidder lige i skabet og evner at fastholde sin lurendrejerstemning gennem samtlige hurtigt forbipasserende 124 minutter.