The Player (1992)

    Da en vigtig vicepræsisent i et hollywoodstudie begynder at modtage trusler fra en afvist manuskriptforfatter, tager hans liv snart en uventet dramatisk drejning.


    »VELLYKKET SELVIRONI«

    Her er en Robert Altman-film, der (næsten) har det hele: Frisk, indadskuende hollywoodsatire, et hav af kendte skuespillere (de fleste af dem i cameos/mikroroller), et kriminaltwist, en fremdrift, der giver baghjul – og en idérigdom, der blæser bagud som accelerationen i en rumraket.

     

     

     

     

    "The Player" er ypperligt skruet sammen og er en fryd for enhver med sans for sammenstykningens psykologi, æstetik og detalje – og selvom fortællingen hér langt fra er så mosaik- og ensemblepræget som andre af Altmans film, er det en fordel at have hvæsset sanseparatheden inden filmstart.

    Da den succesrige vicepræsisent i et hollywoodstudie Griffin Mill (Tim Robbins) ud af det blå begynder at modtage postkort med korte trusselsbudskaber, ser han ingen anden udvej end at forsøge at finde frem til identiteten på afsenderen. Det sender ham ud i en uventet dramatisk karriere- og tilværelsestwist, der kræver, at rigmandstungen holdes lige i munden. Omvendt bringer situationen også en mulighed for en romantisk forbindelse med den filterløse kunstner June Gudmundsdottir (Greta Scacchi).

     

     

     

     

    Der er over 65 prominente hollywoodskuespillere (herunder 24 tidligere Oscar-nominerede) at holde øje med i helt små roller... som sig selv. Det bidrager i meget høj grad til filmens vellykkede selvironi, når kameraet går på opdagelse mellem alle disse spidser. Handlingens krimitwist er bestemt heller ikke uden tæft, og der opstår reel spænding midt i det generelt komiske (ja sågar farcegrænsende) fundament. Her bidrager Tim Robbins – i en af karrierens mest raffinerede roller – med masser af overskud og indblik i rollens aparte sammensætninger.

    Den anden store præstation sørger Greta Scacchi for som June Gudmundsdottir: Ægthed og raffinement! Og Whoopi Goldberg er vidunderligt utilregnelig som den bramfri politikvinde Avery,

     

    Teknisk står "The Player" decideret perfekt i alt fra billedkomposition til lyddesign og klipning. Det er en film, der sidder lige i skabet og evner at fastholde sin lurendrejerstemning gennem samtlige hurtigt passerende 124 minutter.



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1992, USA, Komedie, Krimi, Drama, Biler på film, 124 min.

    Dansk titel: The Player
    Instr: Robert Altman Prod: David Brown, Michael Tolkin, Nick Wechsler Manus: Michael Tolkin Baseret på: skuespil af Michael Tolkin Foto: Jean Lépine Klip: Geraldine Peroni Mus: Thomas Newman
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste instruktør
    • BD - Bedste ikke-europæiske film
    • GG - Bedste skuespiller (Robbins)
    • GG - Bedste film
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste instruktør
    • CAN - Bedste skuespiller (Robbins)
    • CAN - Bedste instruktør
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering