Med fuld Musik (1933)

    To klodsede venner trutter lidt i hornene, mens en tilfældig baby pludselig udgør et krimitwist – og medfører en romance højt under byens tage.


    »1930'ER-LØJER OG HORNMUSIK«

    PhilmDK-anmeldte Fyrtårnet og Bivognen-film:

    Han, hun og Hamlet (1932)

    Med fuld Musik (1933)

    I de gode gamle Dage (1940)

    Calle og Palle (1948)

     

    Fyrtårnet og Bivognens anden reelle talefilm måtte skifte Bivognen ud, idet Harald Madsen var sygdomsramt – og hvem var mere oplagt at sætte ind end samtidens store komiske popularitet Hans W. Petersen, der i hvert fald havde nogenlunde samme (ydmyge) højde som Madsen.

     

    Erstatningen fungerer tåleligt, men dynamikken bliver anderledes i den handlingsbærende komikerduo. Denne gang er løjerne i historien lidt mere tyndbenede og ensidige end i forgængeren "Han, hun og Hamlet" fra året før.

     

    Fy (Carl Schenstrøm) og Bi (Hans W. Petersen) bor sammen med en kolononi af håbefulde kunstnere på en gang på tagetagen i en københavnerejendom. Her har de indrettet et lille marketenderi, der gør, at de har en del at gøre med de andre beboere.

     

    Denne simple (og gråt-i-gråt-scenebyggede) taggang kalder beboerne for "Den syvende Himmel", og her bor blandt andre en forfatterinde (Olga Svendsen), en kunstmaler (Jørgen Lund), en digter (Christian Arhoff), en billedhugger (Christian Møllback) – samt den henrivende Aase (Aase Clausen), der en dag må tage uventet ansvar for en lille baby. Denne baby bliver efterhånden et gennemgående tema i handlingen, ikke mindst fordi væmmelige bagmænd har skumle bagtanker med et pengeindbringende tyveri af krøltoppen!

     

     

     

     

    Det er også omkring den lille Buller, vi finder de mest nuttede scener i "Med fuld Musik", idet både Fy, Bi og mange af de andre implicerede kommer i troværdigt og elskeligt pludrehumør – mange fine situationer opstår (blandt andet dén, hvor Bi vandrer gennem byen med baby i en skovturskurv). Aase Clausen glimrer i sin lille birolle som den smukke ekspeditrice Aase, der i et par små øjeblikke omfavner langt mere smerte og hjerte, end filmen overhovedet lægger op til som en mulighed.

    Hans W. Petersens indhop som Bivognen skaber en mere spradebasset, hér kommer jeg-præget type, der i hvert fjerner dén melankoli, som Harald Madsen spillede på i "Han, hun og Hamlet". Men herudover er Petersen såmænd ganske troværdig som højt humør-spillemanden, der sent i filmen komponerer et tubatema, der bringer lykke og fællessang – og en konkurrencepris!

     

    "Med fuld Musik" er noget blævret i de mange gentagelser af ultratynde optrin, der især udspiller sig på den papgrimme tagetage. Der opstår noget mere atmosfære, når handlingen en (meget) sjælden gang lokkes udendørs, så her opnås kontakt med københavnerbylivet anno 1933.

     

    Pressen skrev...
    "Straalende morsom Palladium-Aften i World Cinema" samt "Palladiums "Med fuld Musik" blev modtaget med Begejstring". Ikke vurderet med stjerner i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026