La terra dell'abbastanza (2018)

Ikke ulig Matteo Garrones skamroste Gomorra (2008) serverer det autodidakte filminstruktør-tvillingepar Damiano og Fabio D'Innocenzo hér en mafios højspændt historie om ung mandlig uskyld, der hurtigt smøres ind i en kriminel verden, de ikke kan undslippe.

Raffineret vinkling

D'Innocenzo-brødrene har dog en mere raffineret vinkling på det drivende ond spiral-drama – om ikke andet rent visuelt – og det gør "La terra dell'abbastanza" (der på dansk kendes bedst under den mere catchy titel "Boys Cry") til en lækkerbisken for øjet.

Ud i snavs

De to venner Manolo (Andrea Carpenzano) og Mirko (Matteo Olivetti) – eller lad os kalde dem venner /skråstreg uvenner – er allerede på vej ud i noget snavs, da de ved et uheld kommer til at køre en person over, og vel at mærke stikker af i deres Fiat Panda. Men dén slags unoder er der heldigvis "råd" for, og løsningen kunne være at få en fod ind i den reelt kriminelle underverden.

Inde i mafiavarmen

Så snart er Manolo og Mirko fuldtids-mafiahåndlangere med hver sin lækre gun parkeret tæt på dilleren – klar til at parere ordrer oppefra. For man er først rigtigt inde i varmen, når man har udgydt blod!

Troværdighedsproblem

Der kommer meget hurtigt tempo og vildskab over begivenhederne – så hurtigt, at de ekstreme udviklinger i historien får et mindre troværdighedsproblem. Den obligatoriske glidebane portrætteres meget klichémættet, og der bygges på og bygges på til den helt store højtbelagt kriminelle formørkelse. Vi har set det før... også bedre.

Morderisk makkerpar

Andrea Carpenzano og Matteo Olivetti præsterer meget overbevisende som det nyslået morderiske makkerpar – bedst er de, når tvivlen og skylden rigtigt nager. En tand for meget underlægningsmusik giver klichéerne endnu mere drøn.