I de gode gamle Dage (1940)

PhilmDK-anmeldte Fyrtårnet og Bivognen-film:

Han, hun og Hamlet (1932)

Med fuld Musik (1933)

I de gode gamle Dage (1940)

Dette blev den sidste Fy- og Bi-film, og det var der flere blandt samtidens kritikere, der åndede lettet op over. Men betragtet i dag – på stor afstand fra premierekrigsåret 1940 (premieredatoen var den 9. august) – tager "I de gode gamle Dage" sig faktisk langt bedre ud, end det generelle rygte har udskammet den til.

Ypperligt billigt genskabt

Ingen tvivl om, at den teatralske og ypperligt billigt genskabte 1600-talshandling har betragtelige slagsider mod både det ubehjælpsomme og farcekomisk slatne, men filmen er alligevel så letløbende, at tiden nærmest flyver af sted i selskab med brovtende, oppustede og kostumebelemrede stjerner... herunder ikke mindst den altid underholdende Johannes Meyer som Fyrst Ivar Rose, herren til Trollenæs.

Slået til hjørne

Måske havde selve trækplastrene – Fyrtårnet (Carl Schenstrøm) og Bivognen (Harald Madsen) – i manges øjne spillet sig "tomme" her på falderebet til både filmseriens og skuespillernes egne kollaps, og deres roller i Johan Jacobsens film er da også relativt decimerede. Der er ganske enkelt så meget handling med bipersoner, der skal afvikles, at komikerduoen i mange scener må se sig slået til hjørne.

Hånd i hånd

Men når de er på, er det ikke hverken metaltræthed eller ligegyldighed, der præger deres fremtræden. Komikken er underspillet, og selvom flere replikvekslinger er lagkagekomisk fordummende, kan det ikke slå deres nærvær omkuld. En faretruende scene med ægte løver (der tog tre dage at få i kassen) cementerer deres hjertelige parløb... ligesom de går hånd i hånd, når de vagabonderer i filmens ind- og udkørsel.

Eksekveres med tæft

Det scenografiske arbejde når virkelig nye lavmålsstandarder og er rendyrket pap. Men det glider alligevel i baggrunden, fordi handlingen eksekveres med så megen tæft. Christian Arhoffs optræden som Pater Stefan rummer utilsløret feminint-bøssede elementer, især da han skal vise borgens unge damer, hvordan man byder op til dans og i dén sammenhæng tager en tilfældig vagtmands hånd.