Licorice Pizza (2021)
USA, 1973: 15-årige, selvsikre Gary bager på den noget ældre, jødiske Alana. Efterhånden bliver kærligheden gengældt.
EN HØJDESPRINGER FRA "PTA"
Instruktør Paul Thomas Anderson, der også lyder den smarte forkortelse "PTA", præsenterer os med "Licorice Pizza" for sin hidtil klart bedste film. Hér er både vid, bid, charme, mådehold – og tid til eftertanke!
En iværksætter med dametække
USA, San Fernando Valley, 1973. Den 15-årige iværksætter Gary (Cooper Hoffman) bager selvsikkert på den noget ældre, jødiske Alana (Alana Haim), men mødes til at begynde med kun med hån og knejsende kvindenakke. Men han giver ikke op.
Hånd i hånd mod solnedgangen
Og han har noget at have det i: Hans iværksættende natur giver ikke kun pote på virksomhedsfronten – efterhånden lykkes han også med at score den bestemte Alana, så de kan løbe hånd i hånd mod storbysolnedgangen. Og dét kommer ikke som en overraskelse i filmen, derfor er det ok at nævne her.
Afbalanceret!
"Licorice Pizza" udmærker sig ved (i PTA-sammenhæng) at være noget så sjældent som en visuelt – og ikke mindst lyd/musik-mæssigt –afbalanceret dramakomedie. Det er bare herligt at opleve, når nu det har været fornemmet gennem det meste af filmografien, hvor store potentialer, der ligger i en bare lidt anderledes prioriteret servering.
Bittersødme og indsigt
Kærlighedshistorien, 1970'er-rammen og en meget finurlig, vellykket dyrkelse af små biroller former en gribende ungdsomsromance, der emmer af både indsigt og bittersød smerte.
Veloplagte biroller
Vi møder blandt andre veloplagte Sean Penn, Bradley Cooper og – især funklende – Harriet Sansom Harris. Døm selv, når disse skæve eksistenser entrer handlingen for kortere bemærkninger.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2021, Drama, Komedie, Romantik, Teenagere, Børn på film, Biler på film, Bjerge på film, 133 min.
Dansk titel: Licorice Pizza- Cooper Hoffman (Gary)
- Alana Haim (Alana)
- Sean Penn (Jack Holden)
- Bradley Cooper (Jon Peters)
- Skyler Gisondo (Lance Brannigan)
- Maya Rudolph (Gale)
- John C. Reilly (Herman Munster)
- John Michael Higgins (Jerry Frick)
- Tom Waits (Rex Blau)
- Harriet Sansom Harris (Mary Grady)
- Christine Ebersole (Lucy Doolittle)
- Jon Beavers (Number 12 Creep)
- Joseph Cross (Matthew)
- Delaina Hlavin (Stage Mom)
- Erica Sullivan (Director's Assistant)
- Luke Matheis (Man in Phone Booth)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD-N - Bedste amerikanske film
- RB-N - Bedste engelsk-sprogede film
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespiller (Hoffman)
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Haim)
- GG-N - Bedste manuskript