Licorice Pizza (2021)

Instruktør Paul Thomas Anderson, der også lyder den smarte forkortelse "PTA", præsenterer os med "Licorice Pizza" for sin hidtil klart bedste film. Hér er både vid, bid, charme, mådehold – og tid til eftertanke!

En iværksætter med dametække

USA, San Fernando Valley, 1973. Den 15-årige iværksætter Gary (Cooper Hoffman) bager selvsikkert på den noget ældre, jødiske Alana (Alana Haim), men mødes til at begynde med kun med hån og knejsende kvindenakke. Men han giver ikke op.

Hånd i hånd mod solnedgangen

Og han har noget at have det i: Hans iværksættende natur giver ikke kun pote på virksomhedsfronten – efterhånden lykkes han også med at score den bestemte Alana, så de kan løbe hånd i hånd mod storbysolnedgangen. Og dét kommer ikke som en overraskelse i filmen, derfor er det ok at nævne her.

Afbalanceret!

"Licorice Pizza" udmærker sig ved (i PTA-sammenhæng) at være noget så sjældent som en visuelt – og ikke mindst lyd/musik-mæssigt –afbalanceret dramakomedie. Det er bare herligt at opleve, når nu det har været fornemmet gennem det meste af filmografien, hvor store potentialer, der ligger i en bare lidt anderledes prioriteret servering.

Bittersødme og indsigt

Kærlighedshistorien, 1970'er-rammen og en meget finurlig, vellykket dyrkelse af små biroller former en gribende ungdsomsromance, der emmer af både indsigt og bittersød smerte.

Veloplagte biroller

Vi møder blandt andre veloplagte Sean Penn, Bradley Cooper og – især funklende – Harriet Sansom Harris. Døm selv, når disse skæve eksistenser entrer handlingen for kortere bemærkninger.