En plads i solen (2024)

Der er tydelig inspiration fra blandt andre østrigske Ulrich Seidl i Mette Carla Albrechtsens finurlige dokumentariske portræt af Gran Canaria som både ferieparadis og ny platform. I pastelfarvede tableauer indrammes hverdagen mellem primært meget solbrændte europæiske turister. Men vi får også en lille sendning historier om mennesker, der har valgt Gran Canaria som ny base.

Skæbner i solen

Vi møder blandt andre den svenske rejseleder og servitrice Marta, som er kommet ud af et voldeligt forhold og nu forsøger at forsørge sine tre børn. Danny Bjørn fra Aarhus har søgt nye græsgange og større albuerum, og bådflygtningen Suleiman har jagtet sin chance og taget turen fra en landsby i Sierra Leone.

Ublufærdigt driverliv

Dokumentarens vekslen mellem rendyrket portræt af charterparadiset og de mere interviewprægede sekvenser fungerer mindre glidende. Det afgjort bedste ved "En plads i solen" er de vidunderlige faste indstillinger, der skildrer det ublufærdige driverliv, som så mange føler sig tiltrukket af. I evig sol, med longdrinks og udfladende uden nogen forpligtelser overhovedet. Hér lykkes Albrechtsen og fotograf Frigge Fri til fulde, og det lettere komiske skue understøttes af Hans Appelqvists kækt komponerede musik.