The Falcon and the Snowman (1985)

Voluminøs, flot og professionel John Schlesinger-opus, der sætter baseret-på-virkelige-hændelser-1970'er-storpolitik i scene, men kluntet og overlangt.

På hver sin side af loven

Barndomsvennerne Christopher (Timothy Hutton) og Daulton (Sean Penn) befinder sig umiddelbart på hver sin side af loven: Christopher får arbejde i tophemmeligt regi, mens Daulton servicerer kunder med hård narko. Men de samles alligevel om en "mission", der gør dem til spioner for Sovjetunionen...

Omgang med hvidt pulver

Det er det grundlæggende plot i "The Falcon and the Snowman", der kækt og i overført betydning refererer til hhv. Chistophers kælefalk og Daultons omgang med det hvide pulver (der ikke er til vasketøj).

Fine takter

Der er bestemt fine takter i Schlesingers stort opslåede krimi, der starter underholdende og letløbende. Det er mens, mystikken endnu er lidt fresh, og skuespillet endnu ikke er skrevet ind i og heraf påvirket af de efterhånden grumsede forviklinger.

Svært at føle noget

Timothy Hutton får mest juice ud af sin rolle, men det er svært at føle noget for hverken ham eller Sean Penns (let overspillede) Daulton. Omkring dem agerer et flot birollegalleri, uden at nogen stikker nævneværdigt funklende ud.

Teknisk lækker

Teknisk står filmen flot, skarpt og lækkert – i en legesyg og raffineret fotografering af Allen Daviau (E.T. – The Extra Terrestrial (1982), Empire of the Sun (1987), Bugsy (1991)), der veksler fint mellem bittesmå detaljer og et bredere "transportscene"-perspektiv.