Link (1986)

Vanedannende vanvittigt britisk gys, der sprudler af både etik, moral og survival of the fittest med base i en udkantsengelsk naturperle. "Link" fortæller den evigtgyldige og perspektiverende historie om primater, der bliver forsøgt menneskeliggjorte – med fatale konsekvenser.

Det er kærligheden til dyr, der får den unge zoologistuderende Jane Chase (Elisabeth Shue, filmens bedste) til at tage et sommerjob hos sin vildhårede professor Dr. Phillip (Terence Stamp). Han forsker i chimpansers evne til at udføre menneskelige handlinger og har flyttet laboratoriet helt ud i første række på et idyllisk beliggende landsted for foden af hav, brænding og stejle klipper.

Men Jane har ikke assisteret længe i abeforskningen, før professoren er sporløst forsvundet. Nu står hun helt alene med tre meget forskellige chimpanser, der både bekæmper hinanden og snart også de mennesker, der holder dem indespærret. Det vil sige, det er førerchimpansen Link, der bruger alle sine både instinktive og tillærte kneb til at trænge Jane op i en krog, og det må siges at lykkes over forventning!

Australske Richard Franklin (1948-2007) iscenesatte sjældent helt efter bogen. Det så vi både i den hjemlige, farverige seriemorder-roadmovie Roadgames (1981) og i den uhyre vellykkede, opfindsomme og alt for oversete Hitchcock-efterfølger Psycho II (1983). At "Link" er sat i svingninger af en mand med nogle vidunderligt skæve blikke på verden, gør den så meget desto mere finurligt underholdende – og den aparte chimpansehistorie bliver heraf lige dele uhyggelig, skør og syret.

Filmen er dog langt fra bare "mærkelig", faktisk er historien relativt lineær, menneskene genkendelige typer, og dyrene (særligt Link) outreret øretæveindbydende i deres opmærksomhedssøgende og tiltagende morderiske adfærd.

Den jakkesætsklædte Link-chimpanse, der bare venter på næste drabelig handling, med et sæt apatisk stirrende øjne over den fremskudte "mule", er således bevidst a pain in the ass i den fortættede historie – og en fremdriftsfaktor, der ikke skal undervurderes.

Meget af filmens atmosfære og heraf følgende autenticitet formes ud af de betagende locations, hvor størstedelen af udendørsoptagelserne finder sted. Naturens egne lyde hersker i en konstant vildskab, der spejler det glade vanvid i arbejdet med aberne.