Bend of the River (1952)

Instruktør Anthony Mann, der fem år senere serverede den noget oversete krigsfilmsperle Men in War (1957), fornemmes her bundet på hænder og fødder af et westernprojekt helt uden fantasi og glimt i øjet.

Intet overrasker

Der er i hvert fald absolut intet, der falder som overraskelser gennem halvanden time i selskab med James Stewarts djærve cowboy Glyn McLyntock. Dette kedelige faktum til trods indgyder "Bend of the River" nogen form for respekt i sine glimtvis teknisk meget habile indfangelser af bjerg- og steppestemninger.

En farlig mission

McLyntock er på en mission – og en farlig en af slagsen. Han vil være nybygger på den anden side af de sneklædte bjerge, men det betyder, at han skal forcere både blodtørstige indianere og cowboy-fjender, samtidig med at han ikke "slipper" for lidt fruentimmere på slæb her og der.

Helt efter genrebogen

Undervejs er der både "cowboys og indianer"-action, barslagsmål og gunfights i vildmarken. Det er alt sammen helt efter genrebogen, men tilsvarende helt igennem farveløst fortalt. Læg hertil oceaner af forvarslende og stemningsudglattende underlægningsmusik, og du har en filmoplevelse, der både støjer i sine stedvis kaotiske billedsekvenser... og på lydsiden.

På udendørslivets præmisser

Skuespillet er teatralsk, kulisserne og rekvisitterne ærkebillige. Stærkest står Anthony Mann og hans hold, når de er 100 % på udendørslivets præmisser og filmer mod rigtige bjerge, dale, floder – heraf den poetiske originaltitel "Bend of the River" – og hestespandfuldevis på togt gennem ufremkommeligt terræn.