Perfect Stranger (2007)

Her bliver der gået til makronerne hvad angår magtfulde, liderlige mænds frie legeplads anno 2007. Nærmere bestemt Bruce Willis' stinkende rige forretningsmand, Harrison Hill, der altid får, hvad han peger på – ikke mindst når det gælder lækre sild på samlebånd (selvom han er gift.)

Med krum hals og udfordrende påklædning

Derfor er Halle Berrys opsøgende journalist, Rowene Price, også godt stillet, da hun går til en farefuld opgave med krum hals og udfordrende påklædning. Der er en særdeles en god chance for, at Hill vil gå til stålet og hermed gøre sig sårbar i liderlighedens jerngreb, når Rowena samtidig forsøger at afdække nogen af hans dybeste hemmeligheder, herunder et muligt mord.

Superglat og erotisk overtændt

Instruktør James Foley, der ofte er garant for "god gennemsnits-underholdning" – herunder At Close Range (1986), Fear (1996) og The Chamber (1997) – serverer her en superglat og bundforudsigelig erotisk overtændt thriller, der dog også har en særlig fascinationskraft i sin særlige silkebløde tilgang til kattens leg med musen.

Ikke meget kant at slibe af

Skuespillet er absolut nydeligt, selvom der ikke er meget kant at slibe af de hårdt optrukne stereotyper. Særligt Bruce Willis rammer ret så elegant den slibrigt magtfulde liderkarl, hvis metoder i magtens umiddelbart usårlige osteklokke ikke kender nogen former for empati. Kun selviskhed og liderlighed.

Vildt lækkert produktionsdesign

Det tekniske tidsbillede af high tech-computere og især primitive chatrooms anno 2007 er i dag ren underholdende kitsch, til gengæld er hele produktionsdesignet vildt lækkert og fascinerer i sin rendyrkede storbyæstetik i både dags- og nattebelysninger. Sansevoldtægten opstår primært i den alt for outreret anvendte underlægningsmusik.