Fear (1996)

På trods af åbenlyst usandsynlige overdrivelser må man blot erkende, at husterror-thrillers kan et eller andet, der rykker ved vores kardinalangst og kamp/flugt-instinkter. "Fear" er et drama, der rykker, men udtalt originalt er det ikke.

En drømmefyr

Gymnasiepigen Nicole falder pladask for den jernhårdt muskelpumpede David. Han er cute, forstår hendes inderste drama, og er sågar tålmodig, når det kommer til dikkedik på skibsbriksen. Kort sagt, en drømmefyr.

En skidt karl... med overbygning

Stille og roligt bliver de to kærester, men der stikker noget under. Snart går det op for Nicole - og ikke mindst hendes meget skeptiske far - at David er en skidt karl... med overbygning. Faktisk er han stjernepsykopat, og det kommer Nicole med kernefamilie snart til at mærke.

Klam-uforudsigelig

Mark Wahlberg er egentlig tilpas klam-uforudsigelig som David McCall - underbuksemodellens første store filmrolle. Reese Witherspoon funkler i glimt som den helt ubegribeligt naive Nicole, der må lære det på den hårde måde, også det dér med sex.

Lækkert produceret

"Fear" forfører først og fremmest, fordi den er lækkert produceret med en sprødt inciterende fotografering, der giver herlighederne et skær af eventyr. Så lever man bedre med, at intet i handlingen kommer som en overraskelse.

Stemningen slås an

Carter Burwell leverer den 90'er-typisk kærtegnende underlægningsmusik. Den buldrer voldsomt og vedvarende gennem hele herligheden - bare for at slå stemningerne ekstra tydeligt an... for en sikkerheds skyld.