The Mechanic (1972)
En professionel lejemorder tager et føl under sine vinger. Men kan man stole på nogen i dén branche?
(LEJE)MORD MED BID I
Sammenhængende film:
Blandt de mange actionsamarbejder mellem instruktør Michael Winner og skuespiller Charles Bronson, herunder ikke mindst de første tre Death Wish-film, skiller "The Mechanic" sig positivt ud. Hér er der endelig lidt riv i de forudsigelige begivenheder, bl.a. som følge af glimt i øjet og en fænomenal detaljerigdom.
Udstyret i orden
Bronson er en såkaldt "mekaniker", hvilket i virkeligheden vil sige en professionel lejemorder. Han har udstyret og den logiske sans i orden, hvilket sikrer ham gennem de ofte farefulde opgaver. Dette får vi fænomenalt demonstreret i filmens over 15 minutter lange, dialogløse anslag.
Falder for fristelsen
Senere falder han lidt af på den – og det burde han vide sig for god til. Han falder for fristelsen til at tage den djærve unge Steve McKenna (Jan-Michael Vincent) under sine vinger og lære ham op i lejemorderfaget. Det kan næsten kun give bagslag...
Byder op til genredans
Til vands, til lands og i luften: "The Mechanic" byder op til genredans i et betagende højt tempo med masser af gedigen action i alle elementer. Og den lækre 1970'er-æstetiserede fotografering (= zoom!) sætter en skøn ramme om herlighederne, der også bringer de to lejemordere et smut til Italien.
Styrende, snarere end æggende
Altid spændende Jerry Fielding står for de eksperimenterende toner i underlægningen, men deværre er musikken i alt for høj grad styrende, snarere end æggende anvendt.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1972, USA, Action, Krimi, Thriller, Biler på film, Skibe på film, Fly på film, Bjerge på film, 100 min.
Dansk titel: Mechanic – menneskejægeren- Charles Bronson (Arthur Bishop)
- Jan-Michael Vincent (Steve McKenna)
- Keenan Wynn (Harry McKenna)
- Jill Ireland (The Girl)
- Enzo Fiermonte (The Mark)
- Celeste Yarnall (The Mark's Girl)
- Steve Vinovich (Party Guest)
- John Barclay (Party Guest)
- Alan Gibbs (Bodyguard)
- Michael Hinn (Rifle Range Attendant)
- Anna-Louise Lefèvre (Librarian)
- Ernie F. Orsatti (Chickin Lickin' Driver)
- Frank DeKova (The Man)
- James Davidson (Intern)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation