Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes (2022)

    Seriemorderen Jeffrey Dahmer blev fanget på bånd i en stribe interviews fra fængslet. Her satte han ærligt og ufiltreret ord på alle sine makabre ugerninger.


    DE MAKABRE UGERNINGER

    Film og tv om Jeffrey Dahmer:

    Dahmer (2002)

    My Friend Dahmer (2017)

    Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story (2022)

    Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes (2022)

     

    I "Conversations with a Killer"-konceptet fortsætter Joe Berlinger her med effektivt og tankevækkende at sætte fokus på en af amerikansk histories mest bestialske seriemordere. Jeffrey Dahmer myrdede mindst 17 unge mænd, primært fra 1989-1991, og han gik ikke af vejen for kannibalisme.

     

    Hårrejsende perspektiver

    Gennem tidligere upublicerede lyd-interviews fra fængslet får vi her hårrejsende perspektiver på mordene – fra ophavet selv. Imens kører billederne fra samtidens opfattelser af mordene i pressen og blandt pårørende, så fakta indrammes. Dokumentar-miniserien er således den faktuelle udgave af fiktionsserien "Dahmer – Monster", ligeledes fra 2022.

     

    Tanden for poppet

    Det er effektivt og dybdegrundigt stykket sammen, men også lige tanden for poppet i stilen. Her kunne man have ønsket sig færre smart-hurtige klip, mindre musik og mere dvælen ved især arkivmaterialets stærkt fascinerende billeder – ikke mindst af Dahmer med familien, mens han endnu var uskyldsren knægt.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2022, USA, Dokumentar, Krimi, Biografi, Seriemordere, Homoseksuelt tema, 180 min.

    Dansk titel: Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes
    Instr: Joe Berlinger Prod: Jonathan Jordan Foto: Luke Geissbuhler, Alexander Mandiola Klip: Kelly Kendrick, Heidi Schlatter, Timothy Ziegler Mus: Justin Melland
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation