Immediate Family (1989)

Dette ekstremt forudsigelige og tilsvarende amerikansk sødladne melodrama redder sig nogenlunde tørskoet i land takket være habilt skuespil og undvigemanøvrer udenom de allermest sakkarinsøde faldgruber. Det kunne have været meget værre, men er egentlig slemt nok.

Ti år uden børn

Ægteparret Spector har været gift i ti år, men kan ikke få børn. Nu må der ske noget, og adoptionsbureauet sætter hr. og fru Spector (James Woods og Glenn Close) i forbindelse med teenageren Lucy (Mary Stuart Masterson). Hun fjumrer højgravid rundt og har bestemt ikke tænkt sig at beholde babyen.

Desperat ægtepar

Haps! Dén (= krøltoppen) snupper det desperate ægtepar. Men ungen skal lige ud først, og inden dét sker, kan de tre jo passende lære hinanden bedre at kende. Også Lucys spradebassede kæreste Sam (Kevin Dillon) støder til. Men vil al denne babysnak måske i virkeligheden vække moderinstinktet i Lucy?

Sukkerlag

"Immediate Family", der på dansk fik den mundret demonstrative titel "Vi vil ha' et barn", er et glansbillede uden ret mange afvigelser fra den pussenussede formel. Men trods sukkerlaget (inklusive "nuttet" underlægningsmusik og oceaner af kvælende(!) popsange), fungerer melodramaet alligevel tilpas medrivende og er et klassisk billede af sin 1989'er-tid.