Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan (1989)

Sammenhængende film:

Friday the 13th (1980)

Friday the 13th Part 2 (1981)

Friday the 13th Part III (1982)

Friday the 13th: The Final Chapter (1984)

Friday the 13th: A New Beginning (1985)

Friday the 13th Part VI: Jason Lives (1986)

Friday the 13th Part VII: The New Blood (1988)

Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan (1989)

Det ottende eventyr om den udødelige seriemorder Jason Voorhees blev ikke det sidste, men filmen er dog den sidste af 8 produceret i 1980'erne, og den sidste i den oprindelige franchise til at bære "Friday the 13th" i titlen.

Med Jason på slæb

Man har i 8'eren kækt forsøgt at brede handlingen lidt ud på "verdenshavene" – vi befinder os således ikke kun på/i/omkring lejren ved Crystal Lake, som det ellers har været alle filmenes varemærke. Nu skal vi ud på tur, nærmere bestemt til vands... med Jason på slæb.

Uskyldig kissemissetur?

En gruppe gymnasieelever, der tror, de er på uskyldig kissemissetur på et gammelt skib, kan godt snart tro om igen! Med om bord er nemlig en mavesur Jason, der i filmens start igen igen er blevet vakt til live fra sin seriemorderdvale.

I god slasherform

Han skal ikke bruge mange øjeblikke på at genfinde sin gamle slasherform, og så er det pludselig slet ikke rart at være gymnasieelev fanget på åbent hav. Men snart når skibet selveste New York... problemet er bare, at Jason går med i land!

I den ynkelige ende

Som ventet er dette sene epos i fredagsserien ikke blandt de stærkeste. Lidt bedre end 7'eren, men stadig i den ynkeligere ende. Der opstår en vis stilfuldt klaustrofobisk spænding om bord på skibet – med fin udnyttelse af de mange fotografiske vinklingsmuligheder.

Over standard

Og de etablerende optagelser af skib-ved-stille-havkaj med statuariske bjerge, der rejser sig mod et flot skydække er i virkeligheden langt over filmseriens sædvanlige fotografiske standard.

Uhyre skingert

Henad vejen vokser dramaet sig uhyre skingert i både lyd og billede, og filmoplevelsen drejer fuldstændigt ud på et overdrev, som det absolut ikke er en udsøgt fornøjelse at lægge sanser til.