I Am Dina (2002)

    Dina kommer som barn til at slå sin mor ihjel og må som voksen kæmpe for at vinde tillid, både i familien og i kærligheden.


    FLOT, MEN OVERFORTALT

    + PLUS: naturen som medspiller | glimt af stor dramatik
    -MINUS:  vulgære tendenser i filmfortællingen | musik

     

    Ole Bornedal, der altid er god for en dramatisk (over)fortælling, kaster sig her ud i det helt store, nordisk-internationale dramaformat med filmatiseringen af Herbjørg Wassmos bestseller-roman, Dinas bog. Og det er med de helt forventede store armbevægelser, at den rørende og tankevækkende historie fra Nordnorge i 1860'erne pensles ud på det store lærred.

     

    En grufuld ulykke

    Dina kommer som barn ved en grufuld ulykke til at slå sin mor ihjel, og hermed mister hun sin rige fars kærlighed. Som voksen må hun kæmpe for at vinde tillid - og hendes udvikling i retning af vildskab og anderledeshed hjælper hende ikke altid fremad. Måske der er lettere og lysere tider på vej, da hun gifter sig med den rige franskmand, Jacob.

     

    Lommer af intens højdramatik

    Hvis man ind imellem er heldig at støde på en scene, der ikke er underkastet hverken musik eller lidt ekstravagance på det visuelle område, opstår en lomme af nordisk, historisk - og intens - højdramatik. Noget, det kunne have klædt broderparten af filmen at besidde.

     

    Filmens største trumfkort

    Man skal ikke kigge langt for at finde filmens største trumfkort: Cheffotograf Dan Laustsens æggende, smukke indfangelse af Nordnorges vilde, rå natur. Den kan gøre selv den mest upåvirkelige tilskuer mør i knæene.

     

    Bornedal fægter med armene

    Men naturens skønhed er desværre en ringe trøst og tværes ud til en uvæsentlig baggrund, når Bornedal fægter med armene, så det næsten får sin egen lyd: Effekten er i hvert fald en "støj", som det kan være svært at konkretisere - bortset selvfølgelig fra den overordentligt rundhåndede anvendelse af Marco Beltramis originalmusik.

     

    Næsten for dramatisk

    Maria Bonnevie præsterer pænt, næsten for dramatisk, for fokuseret på de alternative muligheder i Dina-karakteren. Filmen vandt fortjent Robert-statuetter for bedste fotografering, kostumedesign og scenografi - og herudover for lyd og make-up.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2002, Norge, Danmark, Drama, 125 min.

    Dansk titel: Jeg er Dina
    Instr: Ole Bornedal Prod: Paulo Branco, Axel Helgeland, Per Holst Manus: Ole Bornedal, Jonas Cornell Baseret på: romanen "Dinas bog" af Herbjørg Wassmo Foto: Dan Laustsen Klip: Thomas Krag, Molly Malene Stensgaard Mus: Marco Beltrami
    Priser
    • BD-N - Bedste skuespillerinde (Bonnevie)
    • RB - Bedste lyd
    • RB - Bedste fotografering
    • RB - Bedste makeup
    • RB - Bedste kostumedesign
    • RB - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste film
    • RB-N - Bedste special effects
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Bonnevie)