Week-end (1935)

"Basse og Lasse"-filmene:

Kidnapped (1935)

Week-end (1935)

Snushanerne (1936)

Her tidligt i det succesrige filmpartnerskab Lau Lauritzen / Alice O’Fredericks er vi – helt i tidens farcerendyrkede ånd – uden tilførte raffinementer eller kunstneriske ambitioner. På dén baggrund er "Week-end" en ganske hæderlig 1930’er-farce: Kvik i sin afvikling og nogenlunde tålelig i sit til tider lette (over)spil.

Historien kredser om et hold kaproere, anført af den kække, stoute Poul (Lau Lauritzen). Førstepladsen i en konkurrence vil betyde, at Pouls fætter fra Fyn Peter Basse (Ib Schønberg) kan få dén gård tilbage, han har tabt i spil. I tilgift vinder Poul pigen Nanna (Nanna Stenersen), der er stukket af fra sine strenge formyndere. Også fætteren får sig en kæreste.
 

Af filmens 99 minutters spilletid kan der skæres et kvarters rendyrket farcefyld væk, hvis ikke mere. Der bliver skejet ud og løbet rundt i ring uden mål og med, som var vi i Fy- og Bi-land. Men der er også en ret så habil grundhistorie, der forkæler med udmærkede små intriger både til lands og til vands. Her lykkes Ib Schønberg – trods en håbløs, pibende dialektdiktion – bedst blandt de centrale spillere. Igen må han stå model til mange hånlige bemærkninger om sin tykke figur. På samme måde er Arthur Jensen i en sær blanding af underholdende voksenmobning og fornedrende undermennesketerror filmens udtalte prügelknabe, en "funktion", han havde i mange af karrierens (tidlige) roller.

Lau Lauritzen er mest af alt flødebollet i en stiv hovedrollepræstation med vægt på kvindebedåreri, hvorimod en ualmindeligt flot 24-årig Poul Reichhardt ikke efterlader et pige/drengeøje tørt i en af karrierens tidligste småroller.

Obligatoriske sange udfylder tid og tomrum – bedst fungerer den nedtonede kærlighedsode med en fiskende Ib Schønberg på badebroen, med bukserne trukket godt op. Han fanger en hornfisk, men smider den prompte i vandet igen, for han kan nu bedre lide rødspætter. Mere vammel er Lauritzens banjospillende kækhed. Trods den tamme og forudsigelige historie er "Week-end" blandt andet hjulpet positivt på vej af udelivets gratis dynamik, fint indfanget i Carlo Bentsens kameralinser og godt udnyttet i intrigerne omkring kaproerne og deres kærlighedsliv.