The Animal (2001)

    Efter en bilulykke bliver en mand lappet sammen af en ganske særlig læge - og får helt usædvanlige og meget dyriske egenskaber.


    VELOPLAGT KOMEDIE

    Ikke så tosset endda: Denne tossede komedie er uhyre veloplagt og afføder en lang række opfindsomme morsomheder, der ligger aldeles lige til højrepoten.

    Særlige egenskaber
    Efter at den uheldige politiaspirant Marvin har været ude for et alvorligt biluheld, vågner han op med ganske særlige egenskaber: En ekstremt god lugtesans og i det hele taget dyriske drifter.

    Symfoni af dyreløsninger
    Det viser sig, at Marvin er blevet lappet sammen af en "speciallæge", og størstedelen af hans indmad er en sand symfoni af diverse dyreløsninger. Nu har Marvin pludselig succes som "sporhund" - og der er ikke det, han ikke kan lugte, som fx da han sniffer sig frem til kokain i røvhullet på en mand i lufthavnen!

    Velgennemtænkt
    Manuskriptet er vellykket uden på nogen måde at være gennemarbejdet. Generelt vinder filmen på de mange velgennemtænkte dyre/mande-instinkter, og Rob Schneider er morsom i sin formidling. Det meeeget søde kærlighedsdrama er ikke filmens stærkeste kort, men man bærer over med det i den temmelig aparte helhed.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, USA, Komedie, Farce, Dyr på film, 84 min.

    Dansk titel: The Animal
    Instr: Luke Greenfield Prod: Barry Bernardi, Carr D´Angelo, Todd Garner Manus: Tom Brady, Rob Schneider Foto: Peter Lyons Collister Klip: Jeff Gourson, Peck Prior Mus: Teddy Castellucci