Alle mine skibe (1951)

Poetisk dramatiseret dokumentarkortfilm, der i Rolf Rønnes kunstneriske præcisionsfotografering forener Den Lille Havfrues dagdrømmerier med en skibsvæftsarbejders bekendelser.

Statuen sidder til daglig og kigger over på værftet, så sammensmeltningen af eventyr og jernhårdt stålarbejde ligger lige for. Men det er kun Theodor Christensen, der kan få en så kreativ idé og forme den til kunst.

Bodil Kjer og Poul Reichhardt lægger stemmer til henholdsvis havfrue og værftsarbejder, med Reichhardts noget apatiske speak i markant fokus. Der er ikke rigtigt noget glædeligt at gengive? I hvert fald savnes lidt mere besjæling. Særligt ses tilbage på besættelsestiden og de svære prøvelser for det lille land og havnen med havfruen og skibsværftet. Men så kom befrielsen, og der var mere at smile ad. Så dét gør arbejderne mod kameraet.
 

Det er alle havfruens skibe, titlen henviser til. Som de glider forbi i havnen til og fra skibsværftet. Poetisk og delikat i skøn forening, som Rønnes kamera går til både stål og eventyr i smukke bevægelser, der er ligeså glidende som skibene i det stille havnevand. Filmen er især præget af karakteristisk Theodor Christensen’sk intensitet i maskinbillederne. Undervejs plantes for tilskueren det smukke budskab: "Fred, det dejlige ord, som får os til at drømme om fremtiden."

Med underlægningsmusik af den seriøse komponist Niels Viggo Bentzon, der i filmisk henseende stort set kun skrev til kort- og dokumentargenren.