The Big Bird Cage (1972)

    En række strutbabsede kvinder fanget i en asiatisk lejr får hjælp udefra i en storstilet flugtaktion.


    BABS MOD BABS

    Sprød kvinder i fængsel-exploitation med den senere Quentin Tarantino-stjerne Pam Grier i hovedrollen som den snarrådige Blossom. Hun har – sammen med kæresten Django (Sid Haig) – planer om at få skovlen under det klamme personale i en asisatisk koncentrationslejr for kvinder.

     

    Ren håndkraft

    Titlen "The Big Bird Cage" refererer til lejrens høje tårn, hvor kvinderne sætter deres liv på spil i en sukkerproduktion baseret på ren håndkraft. Samtidig er de underkastet lejrledelsens hårde metoder – noget, som heldigvis kan bearbejdes, idet Django agerer ultrabøsse og med lethed får "scoret" de to fedladne lejrvagter.

     

    Babs mod babs-action

    Filmen byder på rigelige mængder babs mod babs-action – noget, der i dén grad beriger den grundlæggende platte B-film – hvis du altså synes, dén slags er optur. Her er plørebade og masser af babser, der vælter ud af diminutive toppe, hvis da ikke der er dømt decideret bar overkrop.

     

    Tyndere end gennemsigtig

    Historien er tyndere end gennemsigtig, skuespillet i dén grad lala, og platheden til at få både øje og øre på, men underholdningsværdien ligger i den bram- (men ikke fordomsfri) tilgang til kvinde/mand/homo-tematikkerne, som hele tiden vælter frem og tilbage på kryds og tværs af al "sund fornuft".



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1972, USA, Action, Krimi, Homoseksuelt tema, Exploitation, Fængselsfilm, Drama, Bjerge på film, Skibe på film, 88 min.

    Dansk titel: The Big Bird Cage
    Instr: Jack Hill Prod: Cirio H. Santiago, Jane Schaffer Manus: Jack Hill Foto: Felipe Sacdalan Klip: Jere Huggins, James Mitchell Mus: William Allen Castleman, William Loose
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation