The Big Bird Cage (1972)

Sprød kvinder i fængsel-exploitation med den senere Quentin Tarantino-stjerne Pam Grier i hovedrollen som den snarrådige Blossom. Hun har – sammen med kæresten Django (Sid Haig) – planer om at få skovlen under det klamme personale i en asisatisk koncentrationslejr for kvinder.

Ren håndkraft

Titlen "The Big Bird Cage" refererer til lejrens høje tårn, hvor kvinderne sætter deres liv på spil i en sukkerproduktion baseret på ren håndkraft. Samtidig er de underkastet lejrledelsens hårde metoder – noget, som heldigvis kan bearbejdes, idet Django agerer ultrabøsse og med lethed får "scoret" de to fedladne lejrvagter.

Babs mod babs-action

Filmen byder på rigelige mængder babs mod babs-action – noget, der i dén grad beriger den grundlæggende platte B-film – hvis du altså synes, dén slags er optur. Her er plørebade og masser af babser, der vælter ud af diminutive toppe, hvis da ikke der er dømt decideret bar overkrop.

Tyndere end gennemsigtig

Historien er tyndere end gennemsigtig, skuespillet i dén grad lala, og platheden til at få både øje og øre på, men underholdningsværdien ligger i den bram- (men ikke fordomsfri) tilgang til kvinde/mand/homo-tematikkerne, som hele tiden vælter frem og tilbage på kryds og tværs af al "sund fornuft".