Runaway (1984)

Den altid fantasifulde forfatter og filminstruktør Michael Crichton, der gav os de fantastiske Westworld (1973) og Coma (1978), leverer her ægte 80'er-robot-kitsch, der går hånd o hånd med præcision og teknisk elegance. "Runaway" byder på et pænt hårrejsende fremtids-scenearie, der på trods af sine let komiske former og figurer stadig forekommer som en tidløs trussel.

Speciale i løbske robotter

Tom Sellecks politimand Jack Ramsay har specialiseret sig i at pacificere løbske og ondsindede robotter. I en nær fremtid (set fra et 1984-perspektiv) er robotterne ern betydelig del af folks hverdag, hvor de varetager alle små og store gøremål, kan tale og modtage kommandoer.

Onde chips

Dét skal det vise sig, at skurken Luther har udnyttet til sin fordel. Ved at ombytte gode chips med onde i udvalgte robotter, kan han nemlig få sin vilje - og det betyder ingenting (er snarere en fordel), hvis det medfører tab af menneskeliv. Alt dette kommer helt tæt på Ramsay, der er den første på stedet, når robotterne skal nedlægges.

Risiko: Natlige mareridt

"Runaway" kommer fint i mål på sine flotte tekniske, visuelle og mekaniske effekter. Det er muligt, at de store metal-insekter, der er programmeret til at sprøjte syre ind i halsen på sine menneskelige ofre med en lang kanyle, medfører natlige mareridt. I hvert fald er de skræmmende kreeret!

Lige et hak over middel

Plot og spændingskurve fungerer lige et hak over middel med en fin bærende pokerfjæs-præstation af Tom Selleck. Kirstie Alley er til gengæld ikke god i en mindre birolle som (sexkillinge)-offer/medsammensvoren. Med en computermusikalsk (og atypisk kikset) underlægning af Jerry Goldsmith.