Far til fire – i stor stil (2006)

Sammenhængende film:

Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

Far til fire – i stor stil (2006)

Far til fire – på hjemmebane (2008)

Far til fire – på japansk (2010)

Far til fire – tilbage til naturen (2011)

Far til fire – til søs (2012)

Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage (2014)

Far til fires vilde ferie (2015)

Far til fire – på toppen (2017)

Far til fire i solen (2018)

Kapitel #2 ud af mange i den nye bølge "Far til fire"-film lægger gumpetungt og komplet farveløst ud – og guderne skal vide, at det ikke bliver meget bedre i løbet af de 90 minutter. Men en drejning i eventyrretning og en finurlig, veloplagt bitch-birollepræstation af Sofie Stougaard redder trods alt "Far til fire – i stor stil" fra den absolutte bund.

Familien Far på ferie

Familien Far skal på sommerferie, og bilen er pakket med kurs mod Bornholm. Men Onkel Anders (Jess Ingerslev) har netop modtaget et anbefalet brev, der fortæller, at han har arvet et stort slot på Fyn. Så nu ændres kursen... det kunne jo være, det ikke var helt tosset.

Dyst om arveret

Faktisk viser slottet sig at være overordentlig lækkert, stort, velholdt og mange penge værd. Problemet er bare, at Onkel Anders ikke er enearving, og i testamentet fra den fjerne slægtning står der, at der kan dystes om arveretten mellem parterne. Noget, som Anders og modparten tager imod.

Urent spil

Modparten består af Madam von Grisenfeldt (Sofie Stougaard) med fire børn. De er kun ude på at få fingre i slottet for at score kassen, og i tvekampene er der således dømt urent spil. Men da det spøger på slottet, kan det nok være, der kommer helt andre og afgørende faktorer med i kampen.

Fantasiløst eventyr

Eventyropgraderingen er håndtamt og fantasiløst serveret, og selvom filmhold og skuespillere forståeligt nok har haft det som én stor familie under de syv ugers optagelser på Fyn, smitter fællesskab og holdånd ikke af på filmoplevelsen.

Standardskabelon

Det kan godt være, at de festlige løjer har en vis sans for at underholde børn, men det er i en standardskabelon for såkaldte "romertals-film", dvs. "Far til fire" I, II, III, IV, osv. Men så længe formlen virker... nemlig at lokke masser af børnefamilier i biografen... er det vel bare med at blive ved?

Kværner på pumperne

Igen må det konstateres, at Jess Ingerslevs kunstigt kopimanierede Peter Malberg-Onkel Anders falder helt igennem (han fungerer i denne film langt bedre som spøgelse!), og at de fleste voksenspillere i dén grad kværner på pumperne, men dog slæber an.

Reddet af Stougaard

Kasper Kesjes Lille Per mangler stadig gennemslagskraft i replikkerne. Filmen bliver reelt reddet af Sofie Stougaards Madam von Grisenfeldt, og scenerne med hende er i særklasse de mest underholdende. Den børnevenlige underlægningsmusik sørger – helt efter bogen – for at sætte stemninger filmen igennem.