Far til fire - i stor stil (2006)

    Onkel Anders arver et stort slot ud af det blå, men da han ankommer med familien Far viser det sig, at der skal være kamp om arveretten.


    FANTASILØS OPGRADERING #2

    Sammenhængende film:

    Far til fire - gi'r aldrig op (2005)

    Far til fire - i stor stil (2006)

    Far til fire - på hjemmebane (2008)

    Far til fire - på japansk (2010)

    Far til fire - tilbage til naturen (2011)

    Far til fire - til søs (2012)

    Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage (2014)

    Far til fires vilde ferie (2015)

    Far til fire - på toppen (2017)

    Far til fire i solen (2018)

     

    Kapitel 2 ud af mange i den nye bølge Far til fire-film lægger gumpetungt og komplet farveløst ud - og guderne skal vide, at det ikke bliver meget bedre i løbet af de 90 minutter. Men en drejning i eventyrretning og en finurlig, veloplagt bitch-birollepræstation af Sofie Stougaard redder "Far til fire - i stor stil" fra den absolutte bund.

     

    Familien Far på ferie

    Familien Far skal på sommerferie, og bilen er pakket med kurs mod Bornholm. Men Onkel Anders har netop modtaget et anbefalet brev, der fortæller, at han har arvet et stort slot på Fyn. Så nu ændres kursen - det kunne jo være, det ikke var helt tosset.

     

    Dyst om arveret

    Faktisk viser slottet sig at være overordentlig lækkert, stort, velholdt og mange penge værd. Problemet er bare, at Onkel Anders ikke er enearving, og i testamentet fra den fjerne slægtning står der, at der kan dystes om arveretten mellem parterne. Noget som Anders og modparten tager imod.

     

    Urent spil

    Modparten består af Sofie Stougaards Madam von Grisenfeldt med fire børn. De er kun ude på at få fingre i slottet for at score kassen, og i tvekampene er der således dømt urent spil. Men da det spøger på slottet, kan det nok være, at der kommer helt andre og afgørende faktorer med i kampen.

     

    Fantasiløst eventyr

    Eventyr-opgraderingen er håndtamt og fantasiløst serveret, og selvom filmhold og skuespillere forståeligt nok har haft det som én stor familie under de 7 ugers optagelser på Fyn, smitter fællesskab og holdånd ikke af på filmoplevelsen.

     

    Standard-skabelon

    Det kan godt være, at de festlige løjer har en vis sans for at underholde børn, men det er i en standard-skabelon for såkaldte "romertals-film", dvs. Far til fire I, II, III, IV, osv. Men så længe formlen virker - at lokke masser af børnefamilier i biografen - er det vel bare med at blive ved?

     

    Kværner på pumperne

    Igen må man konstatere, at Jess Ingerslevs kunstigt kopi-manierede Peter Malberg-Onkel Anders falder helt igennem (han fungerer i denne film langt bedre som spøgelse!), og at de fleste voksenspillere i dén grad kværner på pumperne, men dog slæber an.

     

    Reddet af Stougaard

    Kasper Kesjes Lille Per mangler stadig gennemslagskraft i replikkerne. Filmen bliver reelt reddet af Sofie Stougaards Madam von Grisenfeldt, og scenerne med hende er i særklasse de mest underholdende. Den børnevenlige musik sørger helt efter bogen for at sætte stemninger filmen igennem.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020