Hjælp – min datter vil giftes (1993)

Noget så sjældent som en rigtig veloplagt, veltimet og velskrevet dansk 1990'er-farce! Per Pallesens debutiscenesættelse (og eneste film som instruktør) er – må det konstateres – overraskende god, og "Hjælp – min datter vil giftes" emmer af fortælle- og spillelyst i et virvar af opfindsomme ind- og udviklinger.

Økonomisk trængt herrefrisør

Den økonomisk trængte herrefrisør Bjarne (Kurt Ravn) havner ved et tilfælde midt i en kriminalsag, hvor to brødre på kryds og tværs af hinanden forsøger at tjene et hav af millioner på et stjålet Van Gogh-maleri, som den ene bror pludselig er kommet i besiddelse af.

Bramfri dialog

Dialogen er vidunderligt bramfri og velserveret af særligt Kurt Ravn, småforbryderen Knud (Niels Olsen) og dennes bror, borgmesteren Erik (Peter Schrøder). Der opstår en herlig indlevelse i de skæve situationer, og komediespillet tager i virkelig kegler i de bedste scener.

Bredt galleri af miner og fagter

Niels Olsen er især god, når han begynder at kommandere (og han hader at blive gramset på, i øvrigt). Kurt Ravn indrammer og forfiner frisørrollens bittersødme med et bredt galleri af miner og fagter, der aldrig kammer over i lagkagekomik. Og Peter Schrøder er tilpas forhutlet/dominerende som borgmesteren, der forsømmer sin kone og allerhelst ser sin irriterende bror død.

Hård, kontant og ufiltreret

Jovist, der er slagsider mod afrgunden i farceopbygningen, men filmen holder sig alligevel for det meste beundringsværdigt på fast grund – vedblivende at servere hård, kontant og ufiltreret dialog, der får skuespillerne til at vokse med opgaven og filmoplevelsen til at hæve sig et godt stykke over middel. Samtidig glæder det, at underlægningsmusikken trods sin tilstedeværelse ikke løber med al opmærksomheden.