Krummerne 3 – Fars gode idé (1994)

Sammenhængende film:

Krummerne (1991)

Krummerne 2 – Stakkels Krumme (1992)

Krummerne 3 – Fars gode idé (1994)

Den sidste af de tre oprindelige 1990'er-"Krumme"-film er på niveau med den første, men savner midterbarnets frisk- og umiddelbarhed. 3'eren føles slatten og metaltræt fra første scene, og det hjælper ikke oplevelsen på gled, at flere af de centrale skuespillere pludselig er byttet ud, herunder ikke mindst hovedpersonen Krumme, hvor Laus Høybye er skiftet ud med Benjamin Rothenborg Vibe.

Samme historie

Historien er på mange måder den samme: Små folkelige klukgrin baseret på hverdagens fjollede udfordringer – centreret om familien Krumborgs overvejende lykkelige og bekymringsfrie liv.

En smule kærlighed i luften

Der er en smule kærlighed i luften, når Krumme (Benjamin Rothenborg Vibe) viser interesse for klassekammeraten Yrsa (Liv Forsberg). Der er sport på programmet, når Krumme har chancer for at score også på banen. Og så er der krimidramaet, hvor Peter Schrøder og Jarl Friis-Mikkelsens amatørrøverpar forsøger at lukrere på Krumborg og deres omgangskreds.

Vidunderlig konstellation

Sidstnævnte handlingselement er også klart både 3'eren og filmseriens bedste. Schrøder/Friis-Mikkelsen-konstellationen er vidunderlig i en velspillet, klassisk Gøg/Gokke-inspireret komik. Særligt Friis-Mikkelsen er betagende som den stilfærdige Ivan, der allerhelst vil leve i fred i fængslet. Scenen, hvor han regner værdierne af indboet i Krumborgs lejlighed ud, er bare skæppeskøn.

Stive standardsituationer

Generelt er der for langt mellem de opløftende momenter, og det bliver hurtigt trættende at bevidne de mange stift serverede standardsituationer, der også indimellem er præget af det "pligtoplæsende" – langt fra 2'erens umiddelbarhed og lynende glimt i øjnene.

Kæk underlægning

Igen med oceaner af kæk underlægningsmusik (og en skinger titelsang!). Først i 2006 genoptog Regner Grasten succesen med en juleudgave af familien Krumborgs lyksaligheder og genvordigheder.