Palos Brudefærd (1934)

    To grønlandske fangere er forelskede i den samme kvinde, og det er meget tæt på at ende helt igennem tragisk.


    DOKUMENTARISKE SNIT

    Med manuskript af folkehelten og eventyreren Knud Rasmussen var filmprojektet "Palos Brudefærd" nærmest sikret succes på forhånd. At Rasmussen døde, kort tid før filmen blev færdiggjort, har lidt kynisk sagt nok heller ikke haft en dårlig virkning rent reklamemæssigt.

     

    Udtalt dokumentarisk spillefilm

    Filmen - der er udtalt dokumentarisk i sit spillefilmssnit - vandt i hvert fald gehør i udlandet og fremhæves flere steder stadig som en af de bedste danske film fra 1930'erne. Ud over at være produceret af Palladium og med en del danske kræfter bag kameraet, oplever man dog ikke "Palos Brudefærd" som nogen ret dansk film.

     

    Urklassisk kærlighedstrekant

    Med en urklassisk kærlighedstrekant som dramatisk udgangspunkt sættes den smukke grønlandske natur i en uheldig birolle. Faktisk er det sjældent, at naturen rigtig inddrages som narrativ medspiller. Vi skal helt hen imod slutningen, før en række flotte stemningsbilleder af mere lyrisk karakter bringes i anvendelse.

     

    Bjergene som baggrund

    Ellers har vi blot de lækre bjerge som majestætisk baggrund til dramaet mellem fangeren Palo, konkurrenten Samo og deres begges hjertenskære Navarana. At to friske unge mænd elsker den samme kvinde er altid stof til et rigtigt drama, men her udebliver dramaet noget, må man nok med skam erkende.

     

    Ingen klar fremdrift

    Det skyldes bl.a., at der ikke er nogen klar fremdrift eller lineær spændingskurve. Fanget mellem spillefilm og dokumentar ender "Palos Brudefærd" som en underlig fisk, der spjætter i det kølige grønlandske hav - nærved konstant underkastet Emil Reesens stort anlagte, symfoniske underlægningsmusik. Det er det virkelige livs helte og heltinder, der udfylder rollerne - nærmere bestemt fangere og hverdagspersoner fra Angmagssalik.

     

    Introduceret af Stauning

    "Palos Brudefærd" modtog førsteprisen som den bedste dokumentariske rejsefilm på Biennalen i Venedig i 1934, og handlingen introduceres højtideligt af selveste Thorvald Stauning. Først generelt - så en indlagt hyldest i lyd og billeder til Knud Rasmussen - og så en ombæring mere.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1934, Danmark, Drama, Romantik, 90 min.

    Dansk titel: Palos Brudefærd
    Instr: Friedrich Dalsheim Manus: Knud Rasmussen Foto: Hans Scheib; Walter Traut Klip: Georges C. Stilly Mus: Emil Reesen
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation