De tre Skolekammerater (1944)

Fesen krigstidsdramatik med en ikke så lidt nationalselvsmagende retfærdighedsspændingskurve: Vi begynder med skønfællessang i den danske sommer, hvor skoleuniformsklædte drenge og unge mænd i hobetal tilsynger deres leder på trappen til den flotte skolebygning, den djærve rektor Blom, der har gjort så meget godt for "sine drenge" (som han kalder dem).

Gensynsglæde

Det er Olaf Ussing, der hér som 37-årig spiller den aldrende, grå og krumbøjede rektor. Han afholder årligt et træf for alle de drenge, der har gået på skolen, og som nu er blevet til mænd – herunder den 24 år ældre Poul Reumert(!).

I de gamle roller

På et sådant træf, ovenikøbet i anledning af skolens 100-års jubilæum, genser de tre skolekammerater direktør Herluf Steen (Poul Reumert), dommer Eyvind Carstens (Ejner Federspiel) og bogtrykker Ove Lund (Valdemar Møller) hinanden. Og de falder straks ind i de gamle roller fra drengeårene, komplet med skumle kæle- og øgenavne.

Bag den idylliske facade...

Bag den idylliske facade lurer imidlertid splid, malurt og æreskrænkelser. Ingeniøren Henrik Lund (Jørn Jeppesen) er søn af "Bamse" – kælenavnet til den tykke bogtrykker Ove. Henrik er møjsommeligt – og på den rige direktør Herluf Steens nåde – ved at forsøge at opfinde komplet ubrydeligt glas. Da noget går galt, opstår der en twist af de værre, og det er nu op til dommer Eyvind Carstens at agere i dén sag. Uha for en redelighed!

Sterile studieoptagelser

Der er ved gud ikke meget jord at tage med fra denne golde film, hvis koiscenesættere Arne Weel og Johan Jacobsen synes uden nævneværdig inspiration. Den ene sterile studieoptagelse tager den anden, og Poul Reumerts teaterdiktion er næppe nogensinde hørt mere ekstremt manieret.

Savner rød tråd

Så er der en anelse mere glimt over Valdemar Møllers bogtrykker Lund, der har valgt at vende den anden flanke til, når tykkeøgenavnene fyger. I øvrigt er der ikke den helt store røde tråd og sammenhængskraft igennem filmen. Men drama er der nok af, hvilket Niels Clemmensens anonyme filmmusik sørger for så rigeligt at underbygge.