Minding the Gap (2018)

Denne fuldstændigt overvældende prisoverdyngede dokumentarfilm fortæller skæbnehistorier fra den amerikanske hverdag og opvækst i selvsamme: "Minding the Gap" tager udgangspunkt i en gruppe skateres liv og ser tilbage på børne- og ungdsomslivet, som ikke altid har været en skate på roser.

En rigtig bæopvækst

Det er den unge dokumentarist og fotograf Bing Liu, der står bag den spillefilmslange dokumentar – og projektet blev født ud af hans private ønske om at afdække en rigtig bæopvækst med en voldelig stedfar og en mor, der vendte den anden kind til. Snart viser det sig, at også vennernes barndom og opvækst har været præget af svigt...

Fortidens spøgelser

"Minding the Gap" er mest interesseret i fortidens spøgelser, som de bl.a. viste sig for Bing, Keire og Zack. Disse fortællinger får vi i lange tilbageblik, der enten er fortalt i rene dialogseancer eller gør brug af arkivfilm – fra dengang, de unge mænd var drenge og kunne skate på livet løs uden snærende bånd.

Skateboardet under armen

Dokumentaren vil dog også gerne tegne et nærgående portræt af de nu snart fuldvoksne skatere, der har snabelen langt nede i forpligtelser som arbejde, kærester og krøltoppe. Så der er masser af upfront-reportage, hvor vi får indblik i det moderne parforhold, når det tangerer det reelt dysfunktionelle. Hele tiden med skateboardet inden for rækkevidde, så Zack og co. kan få afløb for frustrationerne, når det koger for meget.

Intet identifikationsgrundlag

Et af de helt centrale problemer ved "Minding the Gap" er, at den ikke byder på det nødvendigt vægtige identifikationsgrundlag. Faktisk føres tilskueren utilsløret og abrupt ind i de socialrealistiske skæbnefortællinger, og det gør dem uvedkommende, fordi personerne bag er gåder, som det ikke forekommer tillokkende at få facit på.

Puls og atmosfære

Reelt langtrukne er interviewsekvenserne som dén mellem Bing og moren, og det er igen svært at få øje på dén nerve, der skal kunne løfte skæbnen Bing, så det siger pling. Puls og atmosfære har dokumentaren masser af, når der filmes med actioncam – så bliver skateboardingen den bærende fortælling og ikke alt det (tilmed amerikansk melodrejede og alt for musikunderlagte) krimskrams bagved.