Arctic (2018)

I al sin enkelhed meget virkningsfuldt overlevelse i vildmarken-drama, der sætter Mads Mikkelsen i centrum i en markant solopræstation på kanten af verden. "Arctic" er ikke ude i noget ekstraordinært ærinde, men formidler den nordlige (=islandske) vildskab meget flot som dén nærved uovervindeligt ubarmhjerige kulisse, den er.

Meget langt hjemmefra

Efter at være styrtet ned midt i ingenting med en lille transportfly befinder Overgård (Mikkelsen) sig alene og meget langt hjemmefra. Filmen specificerer ikke lokaliteterne, men vi er bekendt med, at vi er på de nordlige breddegrader – ikke mindst som følge af filmens titel.

En farefuld færd

Overgård må af sted for at forfølge håbet om at komme nærmere civilisation... eller en duelig radioforbindelse, så han kan komme i kontakt med omverdenen. Da en helikopter styrter ned lige foran Overgård – sendt ud for at finde ham – har han snart en temmelig kvæstet kvindelig kopilot på slæb (piloten dør under styrtet.)

Mission: Overlevelse

Mission overlevelse bliver pludselig langt mere anstrengende, og snart har en vintersulten isbjørn tilmed fået færten af dem. Det er ikke nogen dans på iskrystaller at begå sig mellem endeløst sneklædte bjerghorisonter, og kræfterne er ved at slippe op.

Flot sammensmeltning

Den urmenneskelige overlevelsesinstinktive fascinationskraft er "Arctic"s primære akse, og Mads Mikkelsen smelter flot sammen med de nærved håbløse omstændigheder – som sindbilledet på viljestyrke og fremdrift for enhver pris. Det er noget, der kan give selv den mest magelige sofaeventyrer klamme håndflader.

Hypnotiserende visuel rejse

Vidunderligt smukt – og enkelt – optaget on location i Island er filmen en hypnotiserende visuel rejse, mere end noget andet. Plottets enkelhed er en anden styrke, for det er helt rigtigt set, at her ikke skal pøses mere på, end omstændighederne selv former: Overlevelsen driver spændingen!

Sidste gran af modighed

Det, der kunne ses som en virkelig booster for filmens troværdighed, var, hvis instruktør Joe Penna havde haft den sidste modighed i sin formidling: "Arctic" kunne for det første have været betagende meget mere dristig og jord/sne-nær, hvis underlægningsmusikken havde været udeladt.

Åbenhed havde styrket

Men også henimod den tilspidsede slutning havde der være håbet på en åbenhed – en manglende afklaring, der ville have gjort filmoplevelsen mere stærk... i en sammensmeltning med omgivelserne, der er så uendeligt smukke.