Garden State (2004)

En vaskeægte finurlig lille indie-romcom, skrevet, instrueret og hovedrolle-gestaltet af Zach Braff. "Garden State" har i bund og grund hjertet på rette sted, men den skabelonprægede skævhed bliver rent faktisk også en klods om benet på filmen.

Råt for usødet

Andrew Largeman (Zach Braff) har været på psykofarmaka stort set så længe, han kan huske. Det har hans psykiaterfar ment var bedst, men nu har Andrew ved egen hjælp vristet sig fri af medicinen og forsøger sig "råt for usødet" med en hård start til sin mors bisættelse.

Sød/skæv/mystisk

Hjemme på barndomsegnen møder Andrew alle sine gamle bekendte og også den sød/skæv/mystiske Samantha, der måske endda kan gå hen og blive kærestepotentiale. I hvert fald kredser de to unge mennesker nu om hinanden og erfarer, at de deler skævt syn på verden og dens mennesker.

Udtalt underspillet

Filmen er udtalt underspillet – både i skuespil og fortællestil. Det føles næsten som om, omdrejningerne holdes tilbage af en alt for træg og sort gammel olie, alt imens herlighederne folder sig ud i al deres kreative uniqueness.

Sprødhed med det gode knæk

Der er sødme, sprødhed med det gode knæk og masser af eftersmag i Braffs film, men den er samtidig trættende, fordi den så bevidst dykker ned i og dyrker subgenrens semiapatiske fortællestil. Til gengæld er der konstant speed på dialogen, og denne dobbelthed bliver rent faktisk både ukøn og lettere kedsommelig.

Meget nedtonet

Spillet er efter bogen. Meget nedtonet og personlighedsmæssigt farvestrålende, komplet med Nathalie Portmans spradebasse-mærkværdigt-mystiske Samantha og Zach Braffs ekstremt introverte, stilletalende Andrew. Sjovere biroller melder sig, blandt andre er Peter Sarsgaard fin som vennen Mark. Bedst er dog Ron Leibmans lille optræden som emsig læge.

Indfald og udfald

"Garden State" rummer således mange fine indfald, men har ligeså mange udfald. Det er svært at holde interessen fanget gennem hele filmen – særligt, når der også sættes ind med alt for rigelig underlægningsmusik (komplet med et arsenal [18 stk.] tidstypiske popsange.)